Lederne

Kvindelige ledere halter lønmæssigt efter mændene

Del

Ny lønstatistik fra Lederne viser, at en kvindelig leder tjener 7,1 procent mindre end en mand i den samme type job.

De kvindelige ledere tjener i gennemsnit 13 procent mindre end mandlige ledere, viser Ledernes nye lønstatistik, som YouGov har indsamlet blandt mere end 14.000 privatansatte medlemmer af Lederne. Knap halvdelen af lønforskellen kan forklares med forskelle mellem mænd og kvinder i forhold til uddannelse, alder, ledererfaring og ledelsesniveau. Men der er stadig 7,1 procent tilbage, som ikke umiddelbart kan forklares.

- Det er meget bekymrende, at vi stadig i 2018 kan se, at kvinder får betydeligt mindre i løn end mænd for den samme type lederjob. Det har vi brug for at gøre noget ved, hvis vi skal blive bedre til at tiltrække, fastholde og udvikle kvindelige ledertalenter i Danmark. Ud fra et ønske om ligestilling på arbejdsmarkedet er det utåleligt, at vi har indrettet os, så kvinderne systematisk opnår lavere lønninger end mændene. Det er i både samfundets og virksomhedernes interesse, at vi arbejder for at sikre, at kvinder og mænd får samme løn.

Sådan siger Ledernes politiske konsulent Nanna Simone Jensen, som kan konstatere, at det uforklarlige løngab ganske vist er lidt mindre end i sidste års lønstatistik – hvor det var 7,8 procent – men i det store hele ikke har rykket sig, siden Lederne i 2003 begyndte at sammenligne mandlige og kvindelige medlemmers løn. Dengang var den uforklarlige lønforskel mellem de to køn 7,0 procent.

- Hvis vi for alvor skal udligne lønforskellen, så skal mændene tage en større del af barselsorloven. Vi ved, at kvindens lønudvikling påvirkes negativt efter fødslen af første barn. Derfor skal virksomhederne være opmærksomme på at lønregulere under barsel. Fordelingen af barselsorloven er op til de enkelte familier, men virksomhederne kan også aktivt signalere, at mænd kan gå på barsel. Når mænd tager mere barsel, mindsker det kvinders periode væk fra arbejdspladsen, hvilket gavner kvindens karriere og dermed løn, siger Nanna Simone Jensen.

Kvinder skal turde tage springet

Hun peger på, at en længere barselsperiode, hvor faren tager et større slæb med børnene og i hjemmet, forhåbentlig også på længere sigt vil give en mere lige fordeling af de hjemlige pligter, hvor kvinder stadig tager den største del. Lederne ser også gerne, at det praktiske arbejde i hjemmet helt fjernes fra karriereligningen. Det kunne ske ved at gøre det mere økonomisk attraktivt for virksomheder at tilbyde ansatte hjemmeservice som en del af lønpakken, uden at den ansatte skal gå væsentligt ned i løn.

Ud over at mændene skal tage mere barselsorlov, retter Nanna Simone Jensen også pilen mod kvinderne selv:

- Vores tal viser, at der er en tendens til, at kvindelige ledere sjældnere skifter job. Og det er problematisk, når vi ved, at jobskifte er noget af det, som virkelig kan give lønnen et hop opad. Kvinderne skal ikke holde sig tilbage. De skal ikke blot være parate til at skifte job for at fremme karrieren, men også være mere offensive i deres lønforhandlinger og karriereudvikling.

Gennemsnitlig månedsløn for privatansatte ledere september 2018

Kvinder

52.208

Mænd

60.022

Alle

57.920

Kilde: YouGov for Lederne. Tallene omfatter 14.424 privatansatte medlemmer af Lederne.

Kontakter

Søren Kudahl, pressechef i Lederne, tlf.: 2338 4211

Information om Lederne

Lederne
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

Simpel model for seniorpension: Hug den gordiske knude over3.5.2019 11:45:42 CESTPressemeddelelse

Når det gælder tilkendelse af seniorpension, er det relativt let at hugge den gordiske knude over. Lederne foreslår en simpel model, som imødekommer de hensyn, som forligspartierne og bl.a. Ældresagen ønsker at imødekomme, siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne. Modellen bør være: Den enkelte borger indleverer sit ønske om seniorpension hos sin kommune. Kommunen skal træffe en afgørelse indenfor tre måneder. Såfremt kommunen ikke færdigbehandler sagen inden for de tre måneder, eller hvis borgeren er utilfreds med kommunens afgørelse, kan sagen ankes til en statslig myndighed, som på baggrund af bl.a. lægefaglig kompetence endeligt afgør sagen. - Den model kan fastholde finansieringsansvaret hos kommunerne samtidig med, at vi sikrer, at borgeren altid kan få en fagligt kvalificeret afgørelse, hvor der ikke er skelet til den kommunale økonomi, siger Henrik Bach Mortensen.

God aftale om tilbagetrækning2.5.2019 15:26:35 CESTPressemeddelelse

Den politiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale er et rigtigt godt svar på de aktuelle udfordringer vedrørende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation. - For det første sikrer aftalen bedre og rimelige muligheder for, at nedslidte – uanset branche eller anden baggrund - kan forlade arbejdsmarkedet i værdighed og i økonomisk tryghed. For det andet er det glædeligt, at aftalen øger tilskyndelsen til, at seniorer kan vælge at blive længere på arbejdsmarkedet. Det ligger i fin forlængelse af arbejdet i regeringens Seniortænketank, siger Henrik Bach Mortensen. Han ser det som helt afgørende, at det ikke længere skal være op til den enkelte kommune at vurdere, hvornår betingelserne er opfyldt. - Den hidtidige erfaring er, at det giver alt for store forskelle fra kommune til kommune, siger Henrik Bach Mortensen. Seniorførtidspensionsordningen har slet ikke fået den udbredelse, den var tiltænkt. Blandt ande

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum