Kvinde fra Silkeborg til indlagt mand: Du kommer hjem som millionær
20.8.2021 08:28:40 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Det var med en noget ambivalent følelse, at en kvinde på 55 år fra Silkeborg i lørdags kunne konstatere, at hun havde vundet en million kroner på Millionærgarantien efter at have spillet med i Lotto.
For manden var lige blevet indlagt på sygehuset, så humøret var ikke helt i top. Da hun fortalte manden, at han ville komme hjem fra sygehuset som millionær, overbeviste hans reaktion hende om, at der alligevel var noget at glæde sig over.
- Han blev helt rundforvirret og begyndte at ringe rundt til ungerne. Han må have ringet 10 gange, inden de tog telefonen, og han var meget glad, fortæller vinderen fra Silkeborg.
Sammen kunne de også glæde sig over, at mandens helbred ikke var så ramt om frygtet, hvorfor glæden over gevinsten kunne fylde lidt mere. Også hos vinderen selv.
- Børnene kunne godt tænke sig at komme ud og rejse, men vi har jo lige været på sommerferie sammen, og vi kunne godt tænke os en ny bil, fortæller kvinden, der havde spillet sin vinderkupon via Danske Spil-app’en.
Mand fra Rødovre blev millionær midt i havearbejdet
I hovedstadsområdet var der også glæde, da der blev udtrukket vindere af Millionærgarantien i forbindelse med udtrækningen af Lotto tallene.
Mere præcist i Rødovre, hvor en 30-årig mand blev ringet op med den glædelige nyhed om, at han også havde vundet en million kroner.
- Jeg tænkte, det var løgn, og at det var telefonfis eller en eller anden ond joke, fortæller han til Danske Spil.
Vinderen var i sit hjem i Rødovre med sin kæreste og datter og var godt i gang med havearbejdet, da opkaldet kom.
- Jeg var helt rundt på gulvet. Min kæreste så, at jeg snakkede i telefon, og hun kunne se, at jeg så lidt mærkelig ud, så hun fulgte næsten efter mig rundt i haven, siger den nyslåede millionær fra Rødovre.
Han havde svært ved at tro på det, han fik at vide i telefonen og insisterede på selv at tjekke, om det nu også var rigtigt. Så familiefaren holdt pause fra havearbejdet og tjekkede sin konto hos Danske Spil.
- Da jeg kunne se, at det var rigtigt, brød vi næsten sammen, fortæller han.
Da parret fra den københavnske forstad havde samlet sig igen, blev de enige om, at den lille familie på tre skal have en ny bil.
- Vi har også snakket om, at vi nu kan give vores datter og eventuelt et barn nummer to den bedste økonomiske start på livet.
Vinderen købte sit PLUS abonnement for godt og vel et halvt år siden og spiller Vikinglotto fast hver onsdag og Lotto hver lørdag.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
