Coop Danmark A/S

Kvickly har premiere på nyt butikskoncept i Esbjerg

Del

Når Kvickly 10. april åbner sin nye butik i det kommende center i Esbjerg, Broen, bliver det med et helt nyt koncept, der skal give kunderne en anderledes oplevelse.

”Fremtidens dagligvarebutik skal være knivskarpt fokuseret. Kunden skal opleve, at butikken gør hverdagen nemmere, både når det handler om at gøre indkøbene hurtigere og mere inspirerende. Butikken i Esbjerg er vores bud på, hvordan man gør det,” siger detaildirektør Kenneth Pedersen, Coop.

Det bliver et koncept med en række ”specialbutikker”, der netop skal gøre indkøbsturen anderledes nem og spændende: Bageren, Grønthandleren, Slagteren, Modebutikken, Isenkræmmeren, Take Away-restauranten, Nærbutikken mv.

Her vil det være muligt at få inspiration og få rådgivning i afdelingerne, som er bemandet med faguddannede medarbejdere. Indretningen er lavet, så det er muligt at skyde genvej gennem butikken, hvis det skal gå stærkt og butikken vil være meget overskuelig med lavere hylder, der giver et godt overblik.

Det første man møder er Brød Cooperativet. Her kan man både nyde en kop kaffe, købe det gode brød og et varmt måltid samt en lækker kage. Udvalget vil ændre sig i løbet af dagen efter kundernes behov.

Inde i butikken vil man i det store fødevareområde med nedkølet Grønthandel og Slagter møde masser af inspiration til aftensmaden og god rådgivning fra fag personalet.

”Vi kan se at vores kunder i stigende omfang køber take-away og spiser på restaurant. Sidste år lancerede vi C-Måltidsmarked, hvor vi i samarbejde med Meyers, Cofoco og Hanegal m.fl. leverede måltidsløsninger af høj kvalitet. Det er blevet en stor succes, som har inspireret os til at tage skridtet videre med et større udvalg af retter tilberedt af vores egne slagtere,” siger formatdirektør Allan Kristoffersen, Kvickly.

Butikken har et stærkt udvalg af børnetøj, køkkenudstyr, cykler, basistøj og Kvicklys kendte mærker som Cottonfield, Jackpot, Friends, Mustang og Enkel.

En helt ny afdeling vil være Torvet. Her vil der hele tiden komme nye varer til gode priser. Det vil være alt fra gaveideer, tilbehør til huset og andet, hvor man kan gøre et lille kup.

Coops nye app-baserede medlemsprogram vil blive brugt som en direkte kommunikation med medlemmerne i regionen, hvor de via deres telefon vil modtage særligt gode tilbud – og masser af opskrifter på, hvad man kan spise samme aften.

Konceptet vil efter at være afprøvet i Esbjerg, og yderligere en håndfuld steder inden sommerferien, blive indført i landets øvrige 76 Kvickly-butikker i en ambitiøs udrulningsplan.

 

Yderligere information:

Formatdirektør Allan Kristoffersen, 5159 3160

Varehuschef Kenni Tolstrup Jørgensen, 2142 4496

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nyt medlem af Coop Danmarks bestyrelse11.1.2018 14:00pressemeddelelse

En af Skandinaviens mest erfarne ledere inden for dagligvarehandelen, træder nu ind i bestyrelsen for Coop Danmark A/S og Coop Holding. Det er Karl Wistrand, som har været direktør i to af Sveriges største dagligvarevirksomheder, ICA og Coop Sverige. I ICA sluttede han som finansdirektør, CFO, og siden har han været adm. direktør for Coop Sverige. Han er i dag medlem af direktionen i Swedavia, der driver og udvikler 10 lufthavne i Sverige, herunder Arlanda. ”Med Karl Wistrand får vi dyb erfaring i både drift af detailhandel og finansiel styring ind i Coops bestyrelse, og jeg ser frem til samarbejdet,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander. Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen, og alle øvrige medlemmer fortsætter som hidtil.

Coops medlemmer støtter landbruget - mere og hurtigere end forventet27.12.2017 09:19pressemeddelelse

På blot fem dage har Coops medlemmer skudt 81.855 kr. i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond via Coop Crowdfunding. Dermed er det første mål for et helt nyt samarbejde med Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening om at skaffe penge til den nystiftedeDanmarks Økologiske Jordbrugsfond, nået på rekordtid. Formålet med den nye fond er at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmark. Gennem opkøb af gårde og jorde skal Fonden medvirke til, at det opfyldes. ”For første gang er det lykkes at samle landbrugs-, natur- og forbrugerinteresse om et fælles formål. Den forrygende start er meget positiv og lover godt for fremtiden,” siger projektleder Nicolai Jæpelt, Coop Crowdfunding Det er efter opfordring fra lokale formænd for butikker i Coop og brugsforeningerne, at samarbejdet med Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er kommet i stand. En af formændene er Bent R. Nielsen, Kvickly Stenløse. ”Det er da fantastisk at alle vi småsparere kan være med til at starte projekter o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum