Kvartalsregnskab: Bag kursfald findes stærk basisindtjening
28.5.2020 08:27:47 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Basisindtjeningen er steget markant, viser regnskabet for 1. kvartal 2020 for Danske Andelskassers Bank. I de første tre måneder af året udgjorde basisindtjeningen 32,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 52,9 % sammenlignet med samme periode sidste år.
”Danske Andelskassers Bank står stærkt i en usikker tid. Vi har haft en klar strategi om at reducere omkostninger uden at gå på kompromis med vores høje aktivitet i kerneforretningen eller vores ambitiøse niveau for kunderådgivning. Det er lykkedes fuldt ud, og derfor ser vi nu en markant fremgang i basisindtjeningen,” siger bankens administrerende direktør, Jan Pedersen.
Coronakrise giver kurstab
Verden over har de finansielle markeder været hårdt ramt af coronakrisen med historisk store kursfald sidst i kvartalet. Danske Andelskassers Bank har også mærket konsekvenserne af uroen.
På grund af markedsreaktionen oplevede banken på lige fod med andre pengeinstitutter ved udgangen af 1. kvartal 2020 et markant kurstab. Værdien af Danske Andelskassers Banks aktie- og obligationsbeholdning var ved regnskabets skæringsdato faldet med 86,9 mio. kr. Det betyder, at bankens 1. kvartals resultat efter skat viser et underskud på 55,5 mio. kr.
”Det er aldrig tilfredsstillende med et underskud på bogen. Men værdien af bankens aktie- og obligationsbeholdning, som førte til underskuddet, er allerede steget 20 mio. kr. efter regnskabets skæringsdato. Og med en egenkapital på næsten 2 mia. kr. er vi stadig et meget robust pengeinstitut på trods af det midlertidige kurstab,” siger Jan Pedersen.
Forventninger til 2020
For helåret 2020 forventer Danske Andelskassers Bank et resultat før skat på 60-180 mio. kr. og en basisindtjening for året på 135-175 mio. kr. Jan Pedersen understreger, at der på grund af krisen er stor usikkerhed om de kommende kvartalers resultater, og at forventningerne kan ændres.
Hovedpunkter i kvartalsregnskabet:
- Fremgang i basisindtjeningen for 1. kvartal 2020 på 52,9 % set i forhold til basisindtjeningen for 1. kvartal 2019. Fremgangen skyldes især et betydeligt fald i bankens omkostninger. Basisindtjeningen udgjorde i 1. kvartal 2020 32,5 mio. kr. mod 21,2 mio. kr. i samme kvartal sidste år.
- Samlet kurstab for bankens aktie- og obligationsbeholdning på 89,9 mio. kr. grundet store udsving på de finansielle markeder under coronakrisen. Siden primo april er resultatet dog forbedret med 20 mio. kr. som følge af en positiv udvikling på de finansielle markeder. 1. kvartal 2019 havde banken samlede kursgevinster på 46,0 mio. kr.
- Resultat før skat viser et underskud på 55,5 mio. kr. pr 31. marts 2020 mod et resultat før skat på 61,6 mio. kr. pr. 31. marts 2019. Underskuddet skyldes bankens kurstab på skæringsdatoen for regnskabet som følge af coronakrisen.
- Grundet coronakrisen og de generelle økonomiske virkninger herfra har banken som et ledelsesmæssigt skøn nedskrevet 25 mio. kr. Samtidig er 20 mio. kr. tilbageført fra nedskrivningskontoen på grund af fremgang i landbrugssektoren, som banken har en høj eksponering imod.
- Trods stigende udlån har der på grund af det støt faldende renteniveau været et fald i renteindtægterne. I 1. kvartal 2020 udgjorde renteindtægterne fra udlån 73,2 mio. kr. mod 77,9 mio. kr. i samme periode sidste år.
- Negative renter er indført pr. 1. april 2020, og vil have en regnskabsmæssig betydning fremadrettet. På lige fod med resten af markedet har banken desuden forhøjet renten til minus 0,60 pct. med virkning fra 1. maj 2020 og sænket grænsen for privatkunder med Nemkonto i banken til 250.000 kr. med virkning fra 1. juni 2020.
- Efter regnskabsperiodens afslutning har banken den 21. april 2020 gennemført en rettet emission på 6,6 % med et provenu før omkostninger på 79,6 mio. kr.
- Pr. 31. marts 2020 udgjorde egenkapitalen 1.917 mio. kr. mod 1.713 mio. kr. pr. 31. marts 2019. Det gør Danske Andelskassers Bank til et robust og stærkt kapitaliseret pengeinstitut.
- Banken forventer uændret en basisindtjening i intervallet 135-175 mio. kr. i 2020 og et resultat før skat i intervallet 60-180 mio. kr.
Kontakter
For spørgsmål til denne meddelelse kan kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge kontaktes pr. telefon 8799 3033 eller pr. mail rug@andelskassen.dk
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank er en børsnoteret bank, der har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse i 1915. Banken har under navnet Andelskassen 16 filialer og rådgivningscentre beliggende i Jylland, på Fyn og i København. Hertil kommer et landbrugscenter og servicecentrene Direkte Private, Direkte Erhverv og Direkte Forening. Der er ca. 300 medarbejdere (FTE), og hovedkontoret ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Læs mere på andelskassen.dk
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Martin Smed bliver centerdirektør for Andelskassens nye rådgivningscenter i Kolding2.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren lokal profil skal stå i spidsen for Andelskassens nye rådgivningscenter, der åbner i Kolding.
Tilfredsstillende resultat for 2025 styrker Danske Andelskassers Banks strategiske vækstplan24.2.2026 08:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank kan i dag præsentere et tilfredsstillende regnskab for 2025 oven på et år med markante strategiske investeringer og styrket fokus på fremtidig vækst.
Andelskassen åbner i Kolding og indgår et hovedpartnerskab med Kolding IF19.2.2026 08:00:29 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen åbner et rådgivningscenter i Kolding i 2026 som led i bankens strategi frem mod 2030. En strategi, der med fokus på, at gode relationer skaber værdi, har nærværende og faglig kompetent rådgivning som omdrejningspunkt.
Aarhusianernes bank træder ind i kunstens verden10.2.2026 08:15:10 CET | Pressemeddelelse
Andelskassens ambition om at være aarhusianernes bank markeres nu med endnu et stærkt partnerskab. Andelskassen er fra den 1. februar den ene af to hovedpartnere på ARoS.
”For mig handler god rådgivning om tryghed, ærlighed og dialog”5.2.2026 10:16:00 CET | Pressemeddelelse
Valdemar M. Nielsen er tilbage i Andelskassen, som han har haft en tæt tilknytning til siden barndommen. Som kunderådgiver i bankens rådgivningscenter i Ribe vil han skabe tryghed og hjælpe kunderne med at realisere deres drømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

