Campen Auktioner A/S

Kunstværker giver liv til velgørenhedsarrangementet ”Stafet For livet”

Del
Arrangementet ”Stafet For Livet” er verdens største bevægelse mod kræft. Mange steder i verden går lokalbefolkningen sammen for at give håb og støtte til de medmennesker, som har cancer tæt inde på livet. Den 11. og 12. juni 2022 fejres livet på Langvang Idrætscenter i Randers med Stafet For Livet som arrangør. Som optakt til arrangementet igangsætter Campen Auktioner i dag en helt unik velgørenhedsauktion.

Velgørenhedsauktion:

Campen Auktioner i Randers har som en af ildsjælene bag Stafet For Livet ønsket at støtte fuldt op om det livsbekræftende arrangement i form af en online velgørenheds-auktion med smukke malerier, unikke skulpturer, fine skåle, smykker, keramik og meget andet.

Hvert kunstværk fortæller sin helt egen særlige og personlige historie.

De bemærkelsesværdige malerier og kunstværker illustrerer på hver sin måde livet i dets mangfoldighed.

Netauktionen løber af stablen fra den 30. maj 2022 til den 12. juni 2022 kl. 19.30 på: https://tinyurl.com/Stafet-For-Livet

De enestående kunstværker er alle doneret af fantasifulde kunstnere og talentfulde malere, som alle gerne vil støtte op om den - alle vedkommende - gode sag.

Kunstnere og Campen Auktioner går sammen:

Munroe Martens Richter, vinder af det populære DR1-program ”Danmarks bedste portrætmaler 2021”, er en af de dygtige malere, som uden tøven valgte at donere sine enormt vellignende portrætter af henholdsvis skuespiller Susse Wold og af sangerinde Dorthe Gerlach til det gode formål: ”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel! Hvis mine malerier kan indbringe et fint beløb, som kan gå til forskningsarbejde og bedre kræftbehandlinger, så er jeg stolt og glad”, udtaler den 27-årige kunststuderende ved Gray’s School of Art i Skotland.  

Finn Campen, auktionarius hos Campen Auktioner A/S, oplyser: ”Tanken bag velgørenheds-auktionen er at bidrage positivt til indsamling af penge til Kræftens Bekæmpelse. Vi vil gerne bakke op om det gode initiativ, og det kan vi fra Campen Auktioner gøre ved at afholde en helt speciel velgørenhedsauktion.” Finn Campen tilføjer: ”Alle hammerslag går ubeskåret til Stafet For Livet/ Kræftens Bekæmpelses livsvigtige og livgivende arbejde. Auktionen er samtidig helt salær-, gebyr- og momsfri!”

Bliv en del af fællesskabet:

Du har nu mulighed for at erhverve et helt unikt kunstværk til en favorabel pris. Når du byder på et kunstværk, betaler du udelukkende hammerslagsprisen og er samtidig med til at sikre, at Kræftens Bekæmpelse kan fortsætte og udbygge sit meningsfulde arbejde til gavn for os alle.

Eftersyn:

Der er mulighed for at besigtige de pragtfulde kunstværker, inden du byder.

Eftersynet foregår: tirsdag den 7. juni 2022 kl. 9-15 og torsdag den 9. juni 2022 kl. 9-19 hos Campen Auktioner A/S, Myntevej 2, 8920 Randers NV.

Byd på kunstværkerne her og vær med i fællesskabet mod kræft her:  https://tinyurl.com/Stafet-For-Livet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse

Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.

Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse

Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.

Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse

Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye