Kunstner er valgt til at skabe ny sanselund i Sakskøbing

Grunden Vestergade 18 skal i år forvandles fra tom nedrivningsgrund til en sanselund.
Sidste år sendte Guldborgsund Kommune opgaven i et såkaldt ”open call” til professionelt arbejdende billedkunstnere og bad om deres kunstneriske bud på, hvordan de kunne se grunden forvandlet.
Det gav ikke mindre end 21 ansøgninger, og vinderen er netop fundet. Det blev billedkunstner Søren Lose med projektet ”Nummer Atten”.
Med projektet ønsker han at sammenkæde arkitektur, historie og havedyrkning i et unikt stedsspecifikt kunstprojekt, der tager direkte udgangspunkt i Sakskøbing som fødevare- og gastronomiby.
- Jeg er meget stolt over at have fået opgaven. Det er så at sige en drømmeopgave som det bliver virkelig spændende at komme i gang med. Vi ses i nummer atten!, siger Søren Lose, som oprindeligt selv er født og opvokset på Lolland-Falster.
Sanselunden bliver et bæredygtigt og inspirerende byrum, hvor der skal være noget at komme efter på alle tidspunkter af året for lokale borgere såvel som turister. Det skal kunne spises, observeres, duftes og mærkes.
Vinderprojektet inddeler grunden i tre zoner: Huset, Køkkenhaven og Frugthaven, hvor der både skal være plads til både mennesker, insekter og planter. Huset er en synlig fortælling om det tidligere hus, der lå på grunden, hvor de to andre zoner repræsenterer husets ”have”, som nu bliver til byens have.
Hvordan det helt præcist kommer til at se ud på grunden, er endnu ikke på plads. De tegninger skal der nu arbejdes på i samarbejde mellem Guldborgsund Kommune, kunstner Søren Lose og borgerne i området.
Det arbejde kommer til at foregå den kommende tid, og så vil selve sanselunden begynde at tage form til efteråret, når det er godt plantevejr.
Bedømmelsesudvalget begrundelse af vinder:
"Vi kan med overbevisning sige, at vi i bedømmelsesudvalget var enige i at pege på billedkunstner Søren Loses forslag ’Nummer atten’ som det, vi gerne vil gå videre med. ’Nummer atten’ vil vække nysgerrighed i bybilledet, og forslaget tænker på bedste vis den lokale kontekst sammen med et spiseligt og sanseligt naturrum, hvor man vil have lyst til at tage ophold. Vi synes godt om den synlige fortælling om det tidligere hus, der lå i Vestergade nr. 18 og det at Søren Lose på en meget fin måde bevarer fortællingen om byens historie. Samtidig vil sanselunden være med til at understrege Sakskøbings lokale identitet som fødevare- og gastronomiby."
Kontakter
Projektleder Maria Engsig Østergaard, telefon: 2518 0780
Billedkunstner Søren Lose, telefon: 40737765
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Prøvehus skal bane vej for mere genbrug i nedrivningssager30.3.2023 06:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er med et prøvehus ved at danne sig erfaringer, som skal sikre større genanvendelse af de byggematerialer, som kommunen får tonsvis af hvert år i forbindelse med nedrivningssager.
Guldborgsund Kommune indfører forbud mod brug af TikTok27.3.2023 12:33:48 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune følger Center for Cybersikkerheds anbefalinger vedrørende brugen af TikTok. Det betyder, at medarbejdere og byrådsmedlemmer ikke må benytte det sociale medie på kommunale, digitale enheder.
Frivillige løfter store arrangementer i Stubbekøbing27.3.2023 08:20:21 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har netop godkendt flere initiativer, der skal være med til at styrke Stubbekøbing som et attraktivt og aktivt område, og beboere og besøgende kan nu se frem til flere spændende aktiviteter hen over året. Bag aktiviteterne ligger et stort arbejde fra engagerede frivillige.
Nyt tilbud skal give bedre vilkår til børn med særlige behov24.3.2023 16:42:38 CET | Pressemeddelelse
Fra juni i år får Guldborgsund Kommune et nyt og bedre aflastningstilbud til børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Det har stået på ønskelisten længe, siger Britta Lange, formand for Socialudvalget.
15 mio. kr. uddelt til foreninger og aftenskoler23.3.2023 17:57:54 CET | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget har netop uddelt 15 mio. kr. i tilskud til foreninger og aftenskoler, og godkendt ekstraordinære høje stigninger i foreningernes udgifter. Samtidig er der tegn på, at foreningerne er tilbage efter corona.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum