Kunstfestival i VILD-PARK
30.8.2021 14:58:10 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Arrangementet byder på en række healing sessions af det grønne område omkring Rådhuset, Parkvej 37, hvor der er sket en udtynding af både træbestand og plantediversitet. Seest og Lose har inviteret en gruppe kunstnere til sammen med festivalgæsterne at gennemføre nogle kreative kunst- og naturaktioner på dagen.
Performancegruppen Flora Magica v. forfatterne Nanna Goul og Shekufe Tadayoni Heiberg afholder to undervisnings-workshops, hvor de tager deltagerne med på en rejse til planternes magiske verden. Tidligere anvendte man planter og urter magisk, medicinsk og rituelt, og det er netop sådan, gæsterne igen skal bruge planterne. Gruppen lærer mindst tre medicinske planter at kende, laver hjemmelavet urtemedicin af årstidens planter og samler og planter frø. Endelig udføres et helbredende ritual for jorden med sang, trommer og magi.
'Flora Magica Education' varer ca. 1 ½-2 timer og finder sted den 8. september kl. 8:30-10:30 og igen fra 14:00-16:00. Aldersgruppen er primært 7-14 år, men alle er velkomne. Max. 28 deltagere pr. session.
I samme tidsrum kan man også møde lydkunstneren Morten Svenstrup, der med udgangspunkt i sansemetoden Deep Listening åbner gæsternes ører for en særlig måde at lytte på. En måde, der giver værktøjer til at lære VILD-PARK bedre at kende og som samtidig skaber rammer for kreativ lydlig udfoldelse. Deltagerne sender energi til parkens planter og træer ved hjælp af lytning.
Deep Listening kan opleves den 8. september fra kl. 8:30-10:30 og igen fra 14:00-16:00. Målgruppen er primært 7-14-årige, men alle er velkomne. Max. 28 deltagere pr. session.
Dagen afsluttes med en lytte-session ved kunstnergruppen Slim & Krystal (Nils Gröndahl, Rose Eken og Sidse Carstens), der fra kl. 18:47-20:47 (en time før solnedgang til en time efter solnedgang) udfører en rituel healing af Rådhusparken. Med udgangspunkt i naturens lyde spiller Slim & Krystal en koncert for ormene, insekterne og de vildtvoksende planter. Publikum kan lytte med gennem specialudviklede Slim & Krystal-høretelefoner. Oplevelsen åbner for nye sansninger og healing af både natur og mennesker. Alle er velkomne, og publikum kan dukke op, når det passer, og frit bevæge sig rundt i området under hele forløbet.
Thomas Seest og Søren Lose arbejder med forskellige materialer, som indgår i de øvrige kunstneres projekter. Seest og Lose har sammen med lokale skoler og foreninger bl.a. lavet perler af ler fra VILD-PARK. Perlerne bliver brændt i et bål som led i Slim & Krystal-koncerten.
Festivalen er blevet til med midler fra puljen ”Kunstneriske Sommeraktiviteter” under Kulturministeriet.
For nærmere information om arrangementet og for tilmelding til de enkelte sessions, kontakt Kulturkonsulent Julie Damgaard, E: judn@guldborgsund.dk, T: 25181899.
Thomas Seest og Søren Lose er i perioden 1. januar til 31. december 2021 tilknyttet Guldborgsund Kommune som huskunstnere under Statens Kunstfonds Artist-in-Residence-ordning. Her arbejder de under overskriften Bæredygtighed, Samarbejde og Utopi med at afprøve nye kunstneriske workshopformater for primært børn og unge. Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen. Intentionen er, at kunstnernes praksis og faglighed blive brugt som en ressource i kommunen.
Søren Lose og Thomas Seest er valgt på baggrund af deres hensigt om at arbejde med strategier og metoder inden for bæredygtighed, permakultur og biodiversitet – et fokus som kommunens kulturafdeling i disse år opprioriterer.
I forbindelse med Lose & Seests ophold afholder de workshops, foredrag, åbne værksteder og borgerinddragende arrangementer, som udbreder kendskabet til traditionelle håndværk, genbrug, stedbundne potentialer, særlige kulturlandskaber, levende og divers natur samt forskellige bæredygtighedsprincipper.
I løbet af efteråret transformerer de to kunstnere den offentlige park (Rådhusparken), som omkredser Guldborgsund Kommunes Rådhus i Nykøbing Falster til projekt VILD-PARK. Her opbygger de en aktiv naturpark, som tager afsæt i Guldborgsund Kommunes Bæredygtighedsstrategi ’Vores Vilde Guldborgsund’ og udvikler et stykke bynær natur, hvor man kan hænge ud, reflektere, gemme sig eller meditere.
Visionen for VILD-PARK er, at den bliver et sted, som både kan huse udendørs undervisning for de nærliggende skoler og et sted, hvor foreninger og borgere kan samles, gå en tur med deres hund, dyrke økologiske grøntsager eller lege. Med andre ord et sted hvor der er plads til, at eksperimenter kan udvikle sig dynamisk over tid, og hvor borgerne selv kan være med til at bestemme udformning og indhold.
Kontakter
Kulturkonsulent Julie Damgaard, T: 2518 1899, E: judn@guldborgsund.dk
Billeder

Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
