Den Hirschsprungske Samling

KUNST FRA DANMARK OG DEN ISLAMISKE VERDEN SKAL NEDBRYDE FORDOMME

13.6.2017 16:15 | Den Hirschsprungske Samling

Del

Den Hirschsprungske Samling og Davids Samling har skabt en unik undervisningsportal, der skal lære skoleelever om dansk og islamisk kunst og kultur.

Fotograf: Jesper Edvardsen
Fotograf: Jesper Edvardsen

Museerne har sammen udviklet en ny undervisningsportal til skoleelever fra 5-8. klasse. ”Kulturmix - Elever møder kunst fra Danmark og Den Islamiske Verden”, hedder portalen, der blev lanceret den 13. Juni på Den Hirschsprungske Samling.

Til lanceringen var der inviteret elever fra to folkeskoleklasser, der arbejdede med Kulturmix og med at lave collager og udstillinger, mens blandt andre journalist og forfatter Abdel Aziz Mahmoud fortalte om sine oplevelser ved mødet med den danske kultur.

100 MALERIER AT ARBEJDE MED

I Kulturmix ligger der ca. 100 malerier fra museerne, og her vil eleverne kunne arbejde med temaerne kærlighed, tro, kønsroller, tøj og mode, fest og fritid. Eleverne vil i Kulturmix selv kunne skabe deres egne udstillinger, collager og fortællinger på tværs af kunst og kultur fra Danmark og Den Islamiske Verden.

BYGGE BRO MELLEM KULTURERNE

Formålet med Kulturmix er at styrke og nuancere elevernes viden om ældre dansk og islamisk kunst og kultur, åbne for diskussioner og være med til at nedbryde fordomme og bygge bro mellem de to kulturer.

-          I dag er der kommet et billede af, at den islamiske verden kun handler om konflikter. Ved at rette opmærksomhed på historien og kunsten kan man i stedet komme til at tale om livet i den islamiske og den vestlige del af verden på en anden måde. Kulturmix giver mulighed for at komme fordomme til livs, for når man ser på tingene i historisk perspektiv, er det ofte at det nuancerer billedet af nutiden, forklarer museumsinspektør fra Davids Samling Peter Wandel.

MUSLIMSKE ELEVER KOMMET PÅ BANEN

Med Kulturmix vil eleverne igennem den danske og islamiske kunst opdage, at der på mange måder er flere ligheder end forskelle mellem de to kulturer.

-          Ved at skabe kulturmøder på tværs af kulturerne vil eleverne få øjnene op for, at der er flere ting, vi har tilfælles, end der adskiller os. Når vi har testet Kulturmix på skoler over hele landet, har vi oplevet, at muslimske elever er kommet meget på banen, fordi de har kunnet bidrage med ekstra viden, og de har tit fortalt om, hvordan livet er i deres egne familier, og det er netop det vi gerne vil med Kulturmix – åbne for dialog og samtaler, siger projektleder Mette Kleinert.

Kulturmix kan bruges på skoler landet over efter sommerferien. Den nye digitale undervisningsplatform er støttet af Nordea-fonden, Slots- og Kulturstyrelsen og Sportgoodsfonden.

kultur-mix.dk

Billeder

Fotograf: Jesper Edvardsen
Fotograf: Jesper Edvardsen
Download
Fotograf: Jesper Edvardsen
Fotograf: Jesper Edvardsen
Download
Fotograf: Jesper Edvardsen
Fotograf: Jesper Edvardsen
Download
Fotograf: Jesper Edvardsen
Fotograf: Jesper Edvardsen
Download
Fotograf: Jesper Edvardsen
Fotograf: Jesper Edvardsen
Download

Information om Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling
Den Hirschsprungske Samling



Følg pressemeddelelser fra Den Hirschsprungske Samling

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.