Sampension

Kundevækst og høje afkast hos Sampension

Del
Sampension-fællesskabet runder 300.000 kunder og 300 mia. kr. i aktiver på første halvår.
Sampension
Sampension
Nøglefigurer:
  • Indbetalinger i alt: 5,5 mia. kr. – en stigning på 13,5 pct.
    - Heraf engangsindskud på 1,2 mia. kr. – en stigning på 56,0 pct.
  • Samlet investeringsafkast: 16,5 mia. kr. mod 3,7 mia. kr. 30/6 2018
    Investeringsafkast:
    - Sampension Liv markedsrente: 3,3 -13,1 pct. (7,2 pct. i gennemsnit)
    - Sampension Liv traditionel gennemsnitsrente: 8,8 pct.
    - Arkitekternes Pensionskasse: 6,7 pct.
    - Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger: 6,6 pct.
  • Sampension Liv har en lav ÅOP på ca. 0,5 pct. i både markeds- og gennemsnitsrente
  • Aktiver i alt: 309 mia. kr. mod 286 mia. kr. ult. 2018
  • ISP Pension er tilsluttet Sampension-fællesskabet pr. 1/7 2019
  • 302.062 pensionskunder plus 18.000 genforsikrede tjenestemænd og ca. 750.000 gruppelivsordninger.

Stor fremgang i indbetalinger

Kundernes indbetalinger til pension i Sampension-fællesskabet har taget fart i 2019 og runder for første gang 5 mia. kr. på et halvår. I alt har kunderne indbetalt 5,5 mia. kr. eller 13,5 pct. mere end samme periode sidste år. Væksten skyldes stigende aktivitetsniveau hos kunder og medlemmer, der har indbetalt ekstra eller samlet deres pensionsordninger hos Sampension. Således er indskud vokset med 56 pct.

”Det er meget tilfredsstillende, at indbetalingerne til pension voksede 13,5 pct., og 2019 har i det hele taget udviklet sig meget positivt for Sampension og for kunder og medlemmer i administrations­fællesskabet, som også kan glæde sig over høje investeringsafkast,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.

Hærens Konstabel- og Korporalforening valgte at flytte deres arbejdsmarkeds­pension for 2.000 konstabler og korporaler til Sampension 1. januar 2019, og Sparekassen Kronjylland flyttede også deres firmapensionsordning for 600 medarbejdere på samme tidspunkt. Sampension har meget fokus på at aktivere pensionsordningen gennem et struktureret onboarding-forløb, og det lykkedes fx at afholde rådgivningssamtaler med næsten 95 pct. af medarbejderne i Sparekassen Kronjylland om den nye ordning.

ISP Pension har også valgt Sampension til at administrere hele pensionskassen, og et stort projekt i første halvår var arbejdet med at integrere medlemmernes pensionsordning i Sampensions systemer. Programmet er forløbet planmæssigt, og Sampension overtog medlemsbetjening, forsikringsadministration og kapitalforvaltning 1. juli 2019. Tallene kommer således først i bøgerne for andet halvår.

”Jeg er stolt på medarbejdernes vegne over, at vi har bragt ISP Pension ombord på lige godt et halvt år og inkorporeret dem i vores IT-systemer, så medlemmerne kan få glæde af vores lave omkostninger og gode service og rådgivning. I den forstand har det været en stor fordel, at vi integrerede to pensionskasser med succes i 2016,” siger Hasse Jørgensen.

16,5 mia. kr. i investeringsafkast mod 3,7 mia. kr. i halvåret 2018

Kunderne i markedsrente har fået op til 11 pct. i afkast før skat i puljen med moderat risiko, hvor langt de fleste befinder sig. De yngre kunder, der har valgt høj risiko, har opnået over 13 pct. i afkast før skat. I gennemsnit gav markedsrentepensionerne 7,2 pct. i afkast før skat. På markederne er det især børsnoterede aktier, der har bidraget til det høje afkast i 2019, men også investeringer i kreditobligationer og infrastruktur har leveret solide afkast. De seneste 36 måneder har kunder med moderat risiko og 20 år til pension opnået 25 pct. i afkast, og med høj risiko var resultatet 28 pct.

De to pensionskasser der forvaltes af Sampension – Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger – har opnået et afkast på hhv. 6,7 og 6,6 pct. I traditionel gennemsnitsrente opnåede Sampension Liv et afkast på 8,8 pct. godt hjulpet på vej af den faldende rente og dermed et stort plus i afdækningsporteføljen.

Med samlede omkostninger (ÅOP) på ca. 0,5 pct. i både markedsrente og gennemsnitsrente har Sampension Liv nogle af branchens laveste omkostninger til administration og investering. Fordelen ved at indbetale med lave omkostninger kommer alle kunder til gode, og omkostningerne til administration og investering er således de samme, uanset om man er pensionist eller i arbejde.

”Små procenter betyder meget for, hvor hurtigt opsparingen vokser. Faktisk kan Sampensions lave omkostninger sikre den enkelte pensionsopsparer op til en halv million mere ved pensionering, og i nogle tilfælde endnu mere, end hvis man sparer op med en ÅOP på over 1,0 pct.,” siger Hasse Jørgensen.

Han peger på, at omkostningerne har stigende betydning for udviklingen i kundernes pensionsopsparinger, når vi har lave renter, stor markedsuro og måske en årrække med afkast i den lavere ende.

Den samlede balance i Sampension-fællesskabet er steget med godt 23 mia. kr. til 309 mia. kr., hvoraf Sampension Liv tegner sig for 284 mia. kr., Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger for 15,3 mia. kr. og Arkitekternes Pensionskasse for 9,9 mia. kr.

Regnskabstal 1. halvår 2019 (mio.kr.)

Mio. kr.
Administrations-fællesskabet
Sampension Liv
Arkitekternes Pensionskasse
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger
Indbetalinger
5.509
5.113
193
203
Investeringsafkast
16.529
15.035
592
901
Forsikringsmæssige driftsomkostninger
-93
-88
-2,4
-2,5
Aktiver i alt
308.961
283.759
9.942
15.260
Omkostninger i kr. pr. forsikret
 
196
243
242
Solvensdækning
 
317%
199%
265%
Antal forsikrede
302.062
281.573
9.983
10.506

I gennemsnitsrente er de samlede reserver påvirket af rentefald og regulatoriske ændringer, hvor det såkaldte VA-tillæg har været faldende hen over året på grund af en ny beregningsmetode fra myndighedernes side. Begge elementer påvirker de frie reserver og har reduceret solvensdækningen for danske livsforsikringsselskaber generelt og også selskaberne i Sampension-fællesskabet. Solvensdækningen er således faldet fra 444 ultimo 2018 til 317 pct. for Sampension Liv og hos Arkitekternes Pensionskasse fra 282 til 199 pct. og hos Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger fra 283 til 265 pct.

Høj kundetilfredshed

Det er tilfredsstillende, at den øgede kundeaktivitet er håndteret uden at gå ud over Sampensions serviceleverancer og dermed kundetilfredsheden. Sampension har fastlagt servicemål på de kundevendte leverancer, og vi spørger også løbende kunder og medlemmer om tilfredsheden, når de er i kontakt med os. Kunderne vurderede rådgivningen og telefonbetjeningen til 4,5-4,8 på en fem-skala.

Betydningen af servicemål og kundetilfredshed afspejler sig også i et konsistent lavt antal klager. I Ankenævnet for Forsikrings årlige rapport fra maj 2019 kunne man læse, at blot to kunder i Sampension Liv havde klaget til ankenævnet sidste år, mens der hverken blev klaget over Arkitekternes Pensionskasse eller over Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. I år har Sampension Liv haft en ny ankenævnssag.

Kontakter

Billeder

Sampension
Sampension
Download
Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension
Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension
Download

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye