DOT - Din Offentlige Transport

Kunder i den offentlige transport vil have personlig trafikinformation

Del
En ny undersøgelse viser, at kunderne vil have personlig, individuel trafikinformation om deres rejse. Når toget ikke kommer som det plejer, når bussen kører en anden rute, eller de skal med en erstatningsbus i stedet for med metroen, er der mange, der bliver usikre i den offentlige transport. Derfor arbejder DOT, Din Offentlige Transport, løbende med at forbedre den information kunderne får, når der er sporarbejder eller andet, der påvirker deres rejse.

En af de sidste weekender i 2021 var der omfattende sporarbejder, der påvirkede mange rejsende med den offentlige transport. DOT benyttede sig af lejligheden til at gennemføre en grundig undersøgelse af kundernes behov og ønsker omkring den information, de fik om trafikken.

- Nu skal vi ud fra en prioriteringsliste forbedre informationen yderligere. Men vi er også glade for, at undersøgelsen har bekræftet, at vi arbejder i den rigtige retning, fortæller Rune Jon Jensen, sekretariatschef i DOT, Din Offentlige Transport.

Det fremgik af undersøgelsen, at der er en stor interesse for at få trafikinformationen så personaliseret som muligt. Det kan betyde, at man får push-beskeder direkte i sin telefon om lige den rejse, man plejer at foretage. Dette arbejdes der allerede på i DOT Billetter appen. Et team af udviklere kigger på løsninger, som lidt efter lidt skal implementeres med start senere i 2022.

- Udover den personificerede information via appen skal vi også i gang med at justere en del skærme, så informationen bliver endnu nemmere at læse, og vi skal sikre, at vi når ud i så mange kanaler som muligt og fokusere på, at vi både informerer i god tid og i dagene lige op til en trafikomlægning, lover Rune Jon Jensen.

Undersøgelsen bekræftede, at kunderne sætter pris på at blive informeret i så mange kanaler som muligt. Og ikke mindst få informationen bekræftet under rejsen. Der er altså et ønske om først at få information, inden man tager hjemmefra og derefter samme information i højtalere, på plakater eller skærme for at være sikker på, at man forstår informationen, og at der ikke er yderligere ændringer.

Undersøgelsen viste også, at man – afhængig af alder – har forskellige præferencer til, hvornår man ville have information om ændringer i bus, tog og metrodriften. De fleste yngre vil gerne blive informeret 2-3 dage før en stor trafikomlægning, hvor mange ældre ønsker at orienteres allerede 2-3 uger før og så få en reminder igen et par dage før.

-  Det er ekstremt vigtigt, at vi er i en konstant dialog med kunderne, og at vi hele tiden er opdateret på deres ønsker og forventninger til os. Vores mål er, at vi skal gøre det nemmere at være kunde i den offentlige transport. En undersøgelse som denne viser os lige præcis, hvor vi skal skærpe informationsindsatsen, afslutter Rune Jon Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om DOT - Din Offentlige Transport

DOT - Din Offentlige Transport
DOT - Din Offentlige Transport
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby

https://dinoffentligetransport.dk/

DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.

Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Ændringer i priserne i den offentlige transport på Sjælland fra januar 20241.11.2023 23:36:13 CET | Nyhed

Den 21. januar 2024 bliver priserne for at køre med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn justeret. Det er DOT, Din Offentlige Transport, der fastsætter taksterne årligt. DOT er et samarbejde bestående af Movia, Metroselskabet og DSB. Fastsættelsen af næste års priser skal kompensere for de stigende omkostninger i samfundet generelt, og dermed også i den offentlige transport og samtidig være med til at sikre en sammenhængende service.

Offentlig transport på Sjælland bliver nu nemmere at finde ud af for turister27.6.2023 15:17:24 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er et smukt land – især om sommeren – og det er der heldigvis mange udenlandske turister, der har opdaget. Men det har vist sig, at det ikke er så nemt for turisterne at finde ud af, hvad der kører hvorhen, og hvordan man køber billet. Derfor har DOT - Din Offentlige Transport - i samarbejde med en lang række turistorganisationer forbedret brugervenligheden på publictransport.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye