Kun omfattende coronanedlukninger har forbedret luftkvaliteten i byerne
Restriktioner, pressemøder, to meters afstand og en arbejdscomputer med permanent ophold på spisebordet. Vi har nok alle tydelige minder fra de seneste par års coronanedlukninger. Men hvilken betydning har typen af nedlukningen for luftkvaliteten i byerne? Det har forskere fra Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie, og resultaterne var overraskende.
”Studier har indtil nu tydet på, at alle typer af nedlukninger har forbedret luftkvaliteten. Vores studie undersøger, hvilken betydning forskellige typer af nedlukninger har haft på luftkvaliteten, og vi fandt, at milde restriktioner i gennemsnit fik mængden af NO2 til at stige med 2 procent på verdensplan og med næsten 7 procent i Europa og Centralasien,” siger en af forskerne bag studiet Heresh Amini, der er adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
NO2 er en type af gas, der særligt bliver udledt fra trafikken, og som kan være forbundet med lungesygdomme og i værste fald død. Hvis mængden af NO2 stiger, bliver luftkvaliteten dårligere.
”Vi troede, at fordi vi alle var hjemme, kunne det være med til at forbedre luftkvaliteten. Min oprindelige forventning var, at luftkvaliteten ville ændre sig en del,” siger ph.d.-studerende Jiawei Zhang, der er førsteforfatter på studiet.
Hvad er NO2?NO2 eller kvælstofdioxid er en gas, der dannes, når noget bliver forbrændt ved høje temperaturer. Den dominerende kilde til udledningen af NO2 i Danmark er trafikken, og særligt dieselbiler udleder meget NO2. NO2 bliver ofte benyttet som en indikator for trafikforurening generelt.NO2 er en sundhedsskadelig gasart og kan have skadelige konsekvenser for lungerne.Kilde: Miljøstyrelsen |
Heresh Amini forventede også bedre luftkvalitet, uanset graden af nedlukning.
”Det her viser også, hvor forudindtagede vi kan være vores forventninger. Når vi ser helt ned i detaljen på data, er der nemlig måske en helt anden historie,” siger Heresh Amini.
Studiet har undersøgt luftkvaliteten i over 2000 byer i hele verden. Forskerne fandt i gennemsnit en stigning i NO2 under de milde nedlukninger, særligt i Europa og Centralasien.
Omfattende tiltag skal bremse global opvarmning
Selvom vi har været meget mere hjemme, så er den luft, vi hver dag indånder, altså ikke nødvendigvis blevet bedre i alle byer. Det kan ifølge forskerne have noget at gøre med, at vi har forsøgt at undgå situationer med mange mennesker.
”Befolkningen har måske været tilbøjelige til at tage bilen i stedet for offentlig transport under milde nedlukninger, hvilket kan have fået luftforureningen til at stige i nogle byer. Under moderate nedlukninger var der i gennemsnit stort set ingen forskel, men under mere omfattende nedlukninger ser vi en gennemsnitlig forbedring,” forklarer Heresh Amini.
Med studiet følger ikke kun viden om, hvordan nedlukningerne påvirker luftkvaliteten. Den øgede udledning har nemlig også betydning for klimaet, og derfor kan resultaterne også bruges til at give os idé om, hvad der skal til for at imødekommende problemerne med global opvarmning.
”Øget luftforurening hænger sammen med større udledning af stoffer, der kan fremskynde klimaforandringer. Det, der skal være med til at forbedre luftkvaliteten, kan også være med til at reducere udledningen af gasser, der har negativ betydning for klimaet,” forklarer Heresh Amini og slår fast, at der skal meget til for at slå ned på global opvarmning.
”Studiet viser, at milde tiltag i forbedringen af luftkvaliteten måske ikke er så hjælpsomt, som man kunne håbe. Hvis vi vil forbedre luftkvaliteten og bremse klimaforandringerne, har vi brug for evidensbaserede omfattende politiske handlinger,” siger Heresh Amini.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Environmental Science and Technology.
Sådan har forskerne gjortForskerne har undersøgt luftkvaliteten via en satellit, der er i kredsløb rundt om Jorden. Den måler luftkvaliteten i alle lande i verden dagligt. Forskerne har set på tallene fra de forskellige former for covid-19-nedlukninger.De har lavet tre kategorier af nedlukninger: milde nedlukninger, moderate nedlukninger og omfattende nedlukninger. På den måde kan de se, hvordan de forskellige typer af nedlukninger påvirker luftkvaliteten.De har inkluderet omkring 2000 byer verden over, som de har inddelt ud fra verdensbankregionerne. |
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Ny teknik afslører ilts rejse i hjernen28.3.2024 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere kan nu følge med i, hvordan ilt bevæger sig rundt i hjernen på mus. Det kan være med til at give indsigt i sygdomme som Alzheimers, slag- og hjertetilfælde.
Retsmediciner i Ukraine: "Spor sætter sig i kroppen mange år efter"15.3.2024 10:54:49 CET | Pressemeddelelse
Sammen med et dansk team af kriminalteknikere har retsmediciner Steen Holger Hansen været i Ukraine. Her har han hjulpet i efterforskningen af krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for at have begået.
Coronavirus udnytter overraskende del af kroppen til at sprede sig27.2.2024 11:32:25 CET | Pressemeddelelse
Forskere har fundet en overraskende sammenhæng mellem coronavirus og Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning.
Ny 3D-model af mikroskopisk celledel: Sådan bliver kroppens byggesten til23.2.2024 09:37:34 CET | Pressemeddelelse
I de menneskelige celler findes ribosomet, et komplekst maskineri, der producerer proteiner til resten af kroppen. Nu er forskere blevet klogere på, hvordan det kan lade sig gøre.
Nyopdaget gruppe af hjerneceller er med til at styre højre- og venstredrejning22.2.2024 13:06:57 CET | Pressemeddelelse
Forskere har fundet en gruppe af nerveceller i hjernen på mus, der spiller en central rolle, når vi drejer til højre eller venstre. Opdagelsen kan potentielt hjælpe Parkinsons-patienter i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum