Kun hver tredje SMV er i gang med grøn omstilling: 25,6 mio. kr. ekstra på vej til grøn og cirkulær omstilling
4.10.2021 09:38:21 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse

Klimakrisen og den grønne omstilling er en af vor tids største udfordringer, og hvis Danmark skal nå regeringens ambitiøse målsætninger for klimaområdet inden 2030, kræver det flere og store investeringer i grønne løsninger.
Samtidig viser den netop offentliggjorte publikation om SMV’ernes tilstand fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at kun hver tredje SMV er gået i gang med den grønne omstilling, og hver femte er slet ikke kommet ud af starthullerne.
Derfor har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse besluttet at give projektet ”Grøn og Cirkulær Omstilling”, som er bestyrelsens hidtil største satsning inden for grøn omstilling, en tillægsbevilling på 25,6 mio. kr. De ekstra midler skal give endnu flere SMV’er vejledning i grøn forretningsudvikling og mulighed for investering i maskiner og udstyr, der bidrager til den grønne omstilling i Danmark.
Og det glæder erhvervsminister Simon Kollerup:
”Mange virksomheder er hoppet på den grønne omstilling, for vi ved, at det kan spare energi og ressourcer. Jeg ved, det er svært. Derfor skal vi også stå klar med hjælp, så virksomheder får den rette vejledning og støtte til at ruste den bæredygtige forretning, hvilket både løfter vores klima og konkurrenceevne.”
De 25,6 mio. kr., der kommer fra EU’s Regionalfond, vil gøre det muligt for virksomhederne at søge op til 1,2 mio. kr. i tilskud til grønne investeringer mod tidligere 300.000 kr. Det vil bidrage til at imødekomme virksomhedernes behov og samtidig optimere virksomhedernes potentiale for blandt andet CO2-reduktioner – begge dele i tråd med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses overordnede ønske om at bidrage til den grønne dagsorden:
"Når danske virksomheder skal være mere grønne og bæredygtige, stiller det naturligvis krav til dem. Og de krav kan for nogle virksomheder synes uoverskuelige. Derfor skal vi hjælpe virksomhederne med at løfte opgaven og med at få øje på de forretningsmæssige potentialer, den stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter og serviceydelser medfører. Og det er netop den indsigt, et projekt som Grøn og Cirkulær Omstilling kan være med til at give,” siger Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Fakta om ”Grøn og Cirkulær Omstilling i SMV’er” (GCO)
GCO er et landsdækkende program for små og mellemstore virksomheder, der gerne vil i gang eller videre med grøn og cirkulær omstilling. I projektet får virksomhederne overblik over deres nuværende ressourceforbrug og klimaaftryk, undersøgt cirkulære forretningsmuligheder og lavet en plan for, hvordan de fremadrettet kan arbejde mere grønt og cirkulært. Det gør de med individuel rådgivning, i kollektive forløb og korte intensive forløb samt via investeringstilskud. GCO går på tværs af alle brancher og skal hjælpe over 450 danske virksomheder, der siden begyndelsen af 2020 kunnet søge ind i projektet, der afvikles frem til december 2022 med løbende ansøgningsfrister.
Forud for tillægsbevillingen har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støttet projektet ca. 95,7 mio. kr., heraf 80,7 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 15 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Partnerskabet bag indsatsen er CLEAN og Lifestyle & Design Cluster (leads) samt landets erhvervshuse, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, Gate21, Plast Center Danmark, Food & Bio Cluster, Dansk Industri, Dansk Design Center, DAMRC og Næstved Kommune.
Læs mere om GCO i projektdatabasen
Nøgleord
Kontakter
Kontakt os, hvis du vil vide mere om projektet eller grøn omstilling og cirkulær økonomi:
Hans Henrik Nørgaard (teamleder), haheno@erst.dk og 35 29 17 55
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
