Kun hver fjerde dansker overvejer energioptimering af boligen
13.9.2022 07:39:29 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Prisen på el nåede nye højder i august, og det kan mærkes i danskernes privatøkonomi. For boligejere kan løsningen være at banke regningerne på energi i bund ved at energioptimere hjemmet, men det er langt fra alle danskere, der går med de overvejelser.
I en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi svarer blot hver fjerde, at de overvejer tiltag, der kan gøre deres bolig mere energivenlig. Der er ellers store besparelser at hente på sigt ved eksempelvis at skrotte oliefyret til fordel for en varmepumpe. Samtidig giver tiltagene en grønnere og mere komfortabel bolig, lyder det fra ekspert.
”I den nuværende situation vil det for mange danskere kunne betale sig at energiforbedre boligen fx med efterisolering eller nye vinduer. Der kan være tusindvis af kroner at spare årligt, og det betyder, at tiltagene ret hurtigt kan tjene sig hjem igen. Og så er det bestemt værd at tage med, at mange vil opleve, at komforten bliver forbedret, f.eks. ved at fjerne kuldebroer og trækgener,” siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi.
Det kan også give større problemer på sigt, hvis boligen ikke er tilstrækkeligt isoleret eller opvarmet.
”Selv om mange nok tænker, at energioptimering primært giver besparelser på opvarmning og strøm, så kan det også være med til at forhindre mange skader på boligen. Det er desværre vores oplevelse, at det ikke bliver prioriteret særligt højt, og det risikerer at give problemer fra fx utætte vinduer og døre samt gamle installationer. Vi ser blandt andet fugtskader med råd og svamp fra vand og kold luft, der trænger ind, skadedyr, der får let adgang til at lave skader på boligen, og løbende slitage, der kunne være undgået, hvis man sørger for at energioptimere i tide,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige.
Gode tilskudsmuligheder
Dette efterår åbner Bygningspuljen igen, der giver tilskud til energiforbedringer via Energistyrelsen. Pengene bliver uddelt efter først til mølle-princippet, og da kassen plejer at blive tømt efter få dage, kan det være en god idé at forberede sin ansøgning, så man er klar til at trykke på send-knappen, når puljen åbner, lyder rådet fra Bo Halm Pedersen.
”Puljen plejer at blive tømt ret hurtigt, og det gør mig, trods svarene i undersøgelsen, optimistisk på klimaets vegne. Der er mange incitamenter lige nu til at få energiforbedret boligen, men i en tid, hvor privatøkonomien i forvejen er presset, bør man undersøge de gunstige tilskudsmuligheder gennem Bygningspuljen og gerne i så god tid som muligt. Det vil både gavne privatøkonomien og klimaet.”
For at opnå tilskud skal der foreligge et gyldigt energimærke med startdato for mærkningen fra 1. oktober 2012 og frem, hvis der søges om tilskud til andet eller mere end konvertering til varmepumpe.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Overvejer du, inden for de næste tre år, tiltag, der kan gøre din bolig mere energivenlig? |
|
|
Ja, udskiftning af vinduer |
11% |
|
Ja, overvejer at købe klimavenlig el |
3% |
|
Ja, udskiftning af varmekilde |
11% |
|
Ja, efterisolering af hulmure og tag |
5% |
|
Ja, nye døre |
5% |
|
Ja, udskiftning af tag |
5% |
|
Nej, jeg overvejer ikke tiltag |
31% |
|
Nej, ikke relevant (fx. bor i lejebolig eller lignende) |
36% |
|
Ved ikke |
8% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


