I disse år er der et stigende fokus på manglende faglært arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked. Men der er et godt stykke vej mellem de politiske ambitioner og virkeligheden. En ny undersøgelse fra EVA viser, at kun 5 pct. af de godt 365.000 voksne i alderen 25-54 år, der var ufaglærte i 2014, påbegyndte en erhvervsuddannelse i perioden 2015-2019.

Motivation i sig selv er ikke nok

EVA’s analyse viser også, at kun en lille andel af de motiverede ufaglærte voksne starter på en erhvervsuddannelse. I 2014 svarede ca. hver femte ufaglærte i en undersøgelse fra EVA, at de havde lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Ud af dem, er 14 pct. startet i løbet af de efterfølgende fem år. Blandt de, som svarede, at de ikke havde lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, gælder det 3 pct.

Selvom analysen finder en forskel på de motiverede og de ikke-motiverede, så tyder det på, at motivation i sig selv ikke er nok til at få ufaglærte i gang med en erhvervsuddannelse.

»14 pct. er ikke mange, når man tænker på, at det er ud af gruppen, som rent faktisk havde lyst til at starte. En tidligere EVA-undersøgelse fra 2015 viser også, at der er forskellige barrierer, der kan afholde motiverede ufaglærte fra at tage en erhvervsuddannelse. Det kan fx være for stor en økonomisk byrde, mangel på tid, da vedkommende fx er i job, eller at der ikke er behov for en erhvervsuddannelse i ens nuværende job,« fortæller Michael Andersen, chefkonsulent på Voksen- og Efteruddannelsesområdet hos EVA.

Udsigten til bedre jobmuligheder skubber heller ikke ufaglærte mod en uddannelse

I 2014 spurgte EVA også de ufaglærte, om de mente, at en erhvervsuddannelse ville kunne forbedre deres jobmuligheder. Det svarede tre ud af fem ja til. Alligevel er kun 7 pct. af denne gruppe startet på en erhvervsuddannelse i 2015-2019. Andelen er endnu mindre – 3 pct. – blandt gruppen af ufaglærte, som svarede nej til, at en erhvervsuddannelse ville kunne gavne dem på jobmarkedet.

»De økonomiske konjunkturer spiller givetvis en rolle i forhold til at der ikke er flere motiverede ufaglærte, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er ikke overraskende, at mange ufaglærte afholder sig fra at gå i gang med en erhvervsuddannelse, hvis det er relativt let at få job som ufaglært. Men andre ting kan også spille ind, fx manglende kendskab til mulighederne for at blive faglært,« forklarer Michael Andersen, som også påpeger, at en erhvervsuddannelse ikke nødvendigvis er den eneste uddannelsesvej for ufaglærte:

»Det at man som ufaglært ikke starter på en erhvervsuddannelse, er ikke det samme som, at man ikke deltager i uddannelse. Ufaglærte benytter sig primært af AMU, når de har brug for at forbedre deres specialiserede erhvervskompetencer. De mange muligheder i AMU-systemet gør, at det er muligt at tage flere kurser og kombinere dem på måder, der i et vist omfang ligner en erhvervsuddannelse, selvom de ikke nødvendigvis er anerkendt som sådanne.«

Fakta: Kort om undersøgelsen

• Data stammer fra minianalysen ”Fra ufaglært til faglært – En analyse af, hvor stor en andel af ufaglærte, der er startet på en erhvervsuddannelse i 2015-19”
• Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik samt data fra EVA’s egen spørgeskemaundersøgelse fra 2014 blandt et repræsentativt udsnit af 1.000 ufaglærte.
• Minianalysen bygger videre på EVA’s store undersøgelse fra 2015: ”Fra ufaglært til faglært. Hvad har betydning for ufaglærtes orientering mod at blive faglærte?”