Kulturudvalget inviterer til true crime-aften med forfatterne bag bestsellerkrimierne Vinterland og Skyggeriget Janni Pedersen, Kim Faber og drabschef Jens Møller Jensen
19.4.2023 10:05:20 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Torsdag den 11. maj kl. 19.30 kommer journalist- og forfatterparret Janni Pedersen og Kim Faber sammen med tidligere drabschef Jens Møller Jensen til Kokkedal og fortæller om mødet mellem fiktionens og virkelighedens verden.
Da journalistparret researchede til deres debutkrimi, bestselleren Vinterland, var Jens Møller Jensen den første ekspert, de interviewede. Samarbejdet mellem de tre er forsat under tilblivelsen af Vinterlands efterfølgere; Satans sommer, Kvæler og Skyggeriget. Denne aften tager trioen gæsterne med bag forbrydelserne: Er der sager fra virkeligheden, som forfatterne aldrig kunne drømme om at inddrage i en roman? Kan man fx skrive en krimi med udgangspunkt i ubåds-sagen? Og hvilke overvejelser gør Jens Møller Jensen sig, når han er konsulent på tv- og filmprojekter om netop ubåds-sagen og angrebet på Krudttønden og synagogen?
De tre foredragsholdere fortæller åbent om deres møder med forbryderne bag nogle af Danmarkshistoriens groveste drabssager og taler om, hvorvidt ondskaben er noget, der er iboende i alle mennesker, eller om nogle mennesker bare er født som særligt onde?
”Vi kan se på vores biblioteker, at krimier er meget populære hos borgerne i Fredensborg Kommune. Derfor glæder vi os i Kulturudvalget til at kunne byde velkommen til denne spændende true crime-aften med besøg af to populære forfattere og den tidligere drabschef, der tager os med på en medrivende fortælling bag om nogle af Danmarks største forbrydelser og efterforskninger,” siger Ulla Hardy-Hansen, formand for Kulturudvalget.
Billetprisen er 60 kr. Billetter kan købes via fredensborgbibliotekerne.dk
Adressen til Egedal Byens Hus er Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal
Kontakter
Formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen (FSK), tlf.: 50 83 63 49
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

