Fredensborg Kommune

Kulturudvalget inviterer til forfatteraftener med fire populære forfattere

Del

Kulturudvalget fortsætter her i efteråret sin tradition med at sætte fokus på litteratur og læselyst i Fredensborg Kommune. Det sker med to spændende forfatterarrangementer med fire aktuelle og anmelderroste danske forfattere.

Torsdag den 22. september kl. 19-21 er Jesper Wung-Sung og Rakel Haslund-Gjerrild inviteret til Humlebæk Bibliotek til en samtale om to af forfatternes nyeste udgivelser.

Jesper Wung-Sungs roman ”Kvinde set fra ryggen” handler om maleren Ida Hammershøi, mens Rakel Haslund-Gjerrilds ”Adam i Paradis” handler om kunstneren Kristian Zahrtmann.

Begge romaner omhandler virkelige personer, og som en del af Fredensborg Bibliotekernes efterårstema om magt, vil de to forfattere denne aften tale om, hvordan man som forfatter forvalter magten over en anden persons fortælling.

Tirsdag den 15. november kl. 19-20.30 mødes Morten Pape og Abdel Aziz Mah-moud i Egedal Byens Hus, hvor de i foredraget ”Urbanplanen møder Lærkevejen” taler om, hvordan de miljøer, som vi vokser op i, kan have magt over os. Hør Abdels historie om den vellykkede integration på en villavej og Mortens eksempel på, hvordan integrationen slog fejl i ghettoen.

”I Kulturudvalget glæder vi os over, at vi igen kan invitere indenfor til to interessante arrangementer med fire anerkendte forfattere, der også er meget populære hos læserne. Vi ser frem til at kunne byde borgerne velkommen til to medrivende aftener i henholdsvis Humlebæk og Kokkedal,” siger Ulla Hardy-Hansen,
formand for Kulturudvalget.

Arrangementerne koster 50 kroner pr. stk. Billetterne kan købes via Fredensborg Bibliotekerne på www.fredensborgbibliotekerne.dk

Kontakter

Formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen (C), tlf. 50 83 63 49
Centerchef Anna Tolstrup Jensen tlf. 72 56 29 37

Billeder

Information om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

72 56 50 00http://www.fredensborg.dk

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum