Næstved Bibliotek og Borgerservice

Kulturnat på biblioteket

Del
Fredag den 1. oktober er der Kulturnat i Næstved, og biblioteket er naturligvis med. Besøg Næstved Bibliotek kl. 16.00-22.00 og deltag i en række spændende aktiviteter for store og små. Vi slutter af med en koncert med Katinka.
Katinka kan opleves live på biblioteket på Kulturnatten. Foto: Miklos Szabo
Katinka kan opleves live på biblioteket på Kulturnatten. Foto: Miklos Szabo

I 2021 har Næstved Bibliotek fokus på FN´s Verdensmål, og det afspejler sig i Kulturnattens aktiviteter, hvor børnene gennem kreativ leg kan blive klogere på verdensmålene. Der bliver også mulighed for at se nærmere på nogle af de forskellige aktiviteter, som borgerne bruger biblioteket til i det daglige – brætspil, fællessang og e-sport. Og så kan man komme helt tæt på den kæmpestore sorteringsrobot, der håndterer tonsvis af bøger hver dag. Endelig byder vi på et brag af en koncert med sangerinden Katinka.

Børn og børnefamilier kan deltage i følgende aktiviteter:

Kl. 16.00-20.00: Bliv ekspert i FN’s Verdensmål
Kalder alle børn i Næstved! Har du, hvad der skal til for at blive ekspert i verdensmålene? Hvis ja, så kom forbi Næstved Bibliotek på Kulturnatten og test dig selv med vores fem børneaktiviteter om FN’s Verdensmål. Du skal være kreativ, bruge de små grå og give din egen holdning til kende – og når du har prøvet kræfter med alle fem aktiviteter, får du et diplom som top-sej verdensmåls-ekspert.

Kl. 16.00-20.00: Besøg vores sorterings-robot
Vidste du, at vi har en kæmpe-robot, der sorterer alle de bøger, film og spil du afleverer? Nu kan du komme med ind i det allerhelligste og se vidunderet. Aflevér en bog og følg dens vej gennem maskinen. Og hvad skal vores robot egentlig hedde? Smid dit bedste bud på et godt robot-navn i forslags-kassen på Kulturnatten og vær med i konkurrencen om at navngive vores elektroniske kollega.

Kl. 16.00-20.00: Vores ord
Kunstneren Gudrun Hasle står for en pop op-workshop i forbindelse med projektet ”Vores ord”. Det er samtidig en optakt til den landsdækkende Ordblindeuge i uge 40. Deltagerne kan blandt meget andet lave deres egne kartoffeltryk.

Alle er velkomne til at deltage i følgende aktiviteter:

Kl. 16.00-22.00: Brætspils-café
Læg mobilen væk og slå dig i stedet ned og spil et af bibliotekets mange brætspil i café-området ved vores Lille Scene. Vi har mange forskellige brætspil til både børn og voksne, og du kan også låne dem med hjem bagefter.

Kl. 16.00-20.00: E-sport
Prøv kræfter med e-sport på bibliotekets gamer-computere. Der vil i løbet af dagen og aftenen blive afholdt forskellige turneringer.

Kl. 19.00-19.30: Fællessang
Oplev den gode fornemmelse ved at synge sammen. Vi synger sange fra Højskolesangbogen, som introduceres og akkompagneres af bibliotekets faste ”fællessangere”.

Kl. 20.30-21.30: Koncert med Katinka
Sangerinden Katinka, der i øjeblikket kan ses i TV2’s ”Toppen af poppen”, giver en unik solo-koncert på bibliotekets Store Scene. Hun både spiller og fortæller om sit tekst-univers, og hun slutter af med at synge for, når vi runder aftenen af med et par fællessange.

Det hele løber af stablen fredag den 1. oktober kl. 16.00-22.00 på Næstved Bibliotek. Alle er velkomne, og du skal ikke melde dig til.

Kontakter

Billeder

Katinka kan opleves live på biblioteket på Kulturnatten. Foto: Miklos Szabo
Katinka kan opleves live på biblioteket på Kulturnatten. Foto: Miklos Szabo
Download
Brætspil er populært hos både børn og voksne. Privatfoto
Brætspil er populært hos både børn og voksne. Privatfoto
Download
Sorteringsrobotten håndterer tonsvis af materialer hver dag. Privatfoto
Sorteringsrobotten håndterer tonsvis af materialer hver dag. Privatfoto
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye