Kulturium fejrer demokratiet og indbyder alle Ishøjs borgere til at deltage
Kulturium Bibliotek er med, når biblioteker landet over indbyder til vælgermøde den 26. oktober. Det bliver et arrangement med festlige forfriskninger, en mulighed for at møde de opstillede kandidater i Ishøj Kommune samt vigtig debat under kyndig ledelse af Lea Gry Von Cotta-Schønberg, der til daglig er direktør i Fødevarebanken.
Kulturium Musikteater lægger lokaler og rød løber til, og alle Ishøjs borgere opfordres til at deltage i arrangementet. Aftenen vil bestå af to runder paneldebatter med fokus på blandt andet medborgerskab og bæredygtighed, og alle opstillede partier og løsgængere vil naturligvis få mulighed for at deltage.
Bibliotekerne er demokratiets vogtere
At bibliotekerne deltager i et landsdækkende initiativ med demokratiet i fokus er helt oplagt, mener biblioteksfaglig leder på Kulturium Bibliotek, Heidi Knudsen Rostholm:
"Når biblioteker over hele landet på samme tid afholder vælgermøde, lever de op til det formål, de har som vogtere og formidlere af demokrati, oplysning og at give lige mulighed for borgerne for at tage del i samfundet.
Med bibliotekernes fælles vælgermøde sættes også fokus på nogle emner, som ikke altid får den største opmærksomhed i kommunale valgkampe; såsom kultur, medborgerskab og bæredygtighed. Med vælgermødet håber jeg, at både kandidater og tilhørere får mulighed for at blive klogere sammen til det bedste for alle Ishøj Kommunes borgere."
En del af ”Demokratiet kalder”
Ideen og opfordringen til at afholde Danmarks Største Vælgermøde kommer fra Danmarks Biblioteksforening. Initiativet er en del af Danmarks Biblioteksuge, der i uge 43 sætter fokus på demokratiet op til kommunalvalget under overskriften ”Demokratiet kalder”.
Vælgermødet er sammen med Børnevalget 2021 en af de helt centrale aktiviteter, der samler biblioteker på tværs af landet i ét fælles initiativ. Derudover vil der lokalt rundt omkring på landets biblioteker blive sat fokus på demokrati i form af udstillinger, aktiviteter og online formidling.
Praktisk
Danmarks Største Vælgermøde arrangeres af Kulturium Bibliotek og afholdes i Kulturium Musikteater, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj. Det er den 26. oktober. Fra kl. 19 byder Kulturium på en forfriskning, loungemusik og mulighed for at besøge stande med politisk valgmateriale eller at deltage i en konkurrence knyttet til bibliotekets arbejde med FN’s Verdensmål. Debatten starter kl. 19.30.
Arrangementet er gratis og uden forudgående tilmelding.
Kontakter
Julie Lystbæk-Hansen, litteraturformidler, Kulturium Bibliotek: jully@ishoj.dk
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
