Kulturhus skal være et trygt sted for alle
23.11.2020 13:12:08 CET | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Nej tak til joint-skodder i indgangspartiet og utryghedsskabende adfærd efter lukketid. Nej tak til unge, der sover i børnebogsafdelingen og skræmmer små og store lånere. Men ja tak til alle jer, der vil bruge Stenløse Kulturhus til det, der er formålet: Et sted hvor alle, ung som gammel, kan mødes og hvor alle kan føle sig velkomne.
- Det skaber utryghed, når nogle unge mennesker bruger kulturhuset på en uhensigtsmæssig måde. Kulturhuset er hverken en sovesal eller et hænge-ud-sted, hvor man ryger og drikker. Det er klart at alle, også unge, er meget velkomne til at benytte sig af de offentlig tilgængelige steder, vi har i kommunen. Men det skal gerne være så alle borgere føler sig trygge og velkomne, siger borgmester Karsten Søndergaard.
Borgmesteren har nu haft møde med politidirektøren for Nordsjællands Politi, der har forsikret borgmesteren om at borgerne i Egedal trygt kan henvende sig til politiet, hvis de oplever upassende adfærd. Udvidet vagtordning, ungecafe, smartere låse og en mindre tolerance overfor utryghedsskabende adfærd, skal også være med til at gøre Stenløs Kulturhus til et trygt sted for alle.
- Vi vil meget hellere have de unge der har den adfærd med i nogle fede aktiviteter. Derfor har vi sat flere ressourcer af til at SSP og Ung Egedal kan besøge kulturhuset oftere om aftnerne og i weekenderne. Samtidig åbner vi op for en unge cafe i kælderen under Kulturhuset så de unge har et alternativ til at hænge ud på gangene, fortæller Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur og Erhvervsudvalget, hvor Kulturhuset hører under.
Tryghed skaber vi sammen
Stenløse Kulturhus har også måtte bruge ressourcer til at udvide vagtrunderne og lave et nyt låsesystem. Men overvågning og låse gør det ikke alene.
- Det er for hårdt for vores medarbejdere der har deres daglige gang i Kulturhuset at skulle håndtere de her unge mennesker. Det er ikke for eksempelvis bibliotekarernes job at passe unge der ikke går i skole. Og for borgerne er det også ubehageligt og vanskeligt at håndtere. Så nu opfordrer vi til at man ringer efter politiet, hvis man støder ind i problemer, siger Charlotte Haagendrup.
Fakta om Stenløse Kulturhus:
Stenløse Kulturhus er et brugerstyret kulturhus. Her kan alle være med og man kan arrangere en koncert, starte en dansegruppe eller mødes med andre omkring en fælles interesse. I Kulturhuset vil man arbejde på at få de unge, der lige nu misbruger stedet til at bruge det i stedet.
For yderligere information kontakt Egedal Kommunes pressetelefon på: 72 59 62 03
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
