Kulturelle trusler kan føre til voldelig ekstremisme
22.5.2023 05:32:01 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Der er en stigende forekomst af voldelig ekstremisme i disse år. Tendensen udgør en global trussel mod international fred og sikkerhed. Men hvordan ender mennesker egentlig som voldelige ekstremister?
Det har et internationalt forskerhold belyst gennem seks undersøgelser. Studiet understreger, at den voldelige ekstremisme i vid udstrækning vokser ud af en oplevelse af at være kulturelt truet. Det gælder især personer med specifikke personlighedstræk.
”Muhammedtegningerne er et af mange eksempler på, at oplevelsen af en kulturel trussel kan føre til voldelig ekstremisme og fremme sort-hvid tænkning,” fortæller Milan Obaidi, lektor ved Institut for Psykologi.
Han står i spidsen for forskningsprojektet, der bygger på store mængder befolkningsdata fra Danmark, Frankrig, Pakistan og Afghanistan. I studiet indgår desuden data om muslimer fra over 20 lande.
Søger definitive svar og løsninger
Forskerne har særligt fokuseret på jihadistisk ekstremisme. Det er der flere grunde til.
”For det første er lande som Afghanistan og Pakistan stærkt ramt af terrorisme, men der er begrænset psykologisk forskning i årsagerne til den voldelige ekstremisme blandt ikke-vestlige befolkninger,” siger Milan Obaidi og fortsætter:
”For det andet har terrorister, der hævder at handle i islams navn, givet næring til udbredt frygt og mistænksomhed over for muslimer og den islamiske tro. Det har ført til skadelige stereotyper og kædet jihadistisk ekstremisme sammen med islamiske værdier.”
Milan Obaidi fremhæver menneskets behov for at opnå definitive svar og løsninger på komplekse problemer som en central forklaring på, at en oplevelse af at være kulturelt truet kan føre til ekstremistisk adfærd. Det psykologiske fænomen kaldes ’Need for Cognitive Closure’ (’Behov for kognitiv afslutning’) – NFC.
”NFC er knyttet til vores higen efter struktur, forudsigelighed og beslutsomhed. Personer med et højt NFC-niveau har en tendens til at finde relative værdier ubehagelige og holder sig til sort-hvide, autoritære og dogmatiske overbevisninger,” forklarer han og uddyber:
”Ekstremistiske grupper kan imødekomme behovet for afklaring ved at tilbyde en simplificeret, sort-hvid fortælling om verden og en løsning på de opfattede trusler. Her kan vold og terrorisme præsenteres som de eneste løsninger på de kulturelle trusler”.
Kan opstå i alle kulturer
Ifølge Milan Obaidi er NFC en psykologisk mekanisme, der bor i mennesker på tværs af grupper og kulturer.
”Vi vil kunne finde de samme resultater i andre ekstremistiske miljøer, der er drevet af trusselsbilleder. Det kan være vestlige højreekstremister, der opfatter deres status, magt og gruppedominans som truet af minoriteter og indvandring,” nævner han.
Milan Obaidi håber, at studiet både kan skabe kendskab til processerne bag den voldelige ekstremisme og også kan bidrage til at begrænse udbredelsen den.
”Det vil være oplagt at oplyse om, hvordan f.eks. sprogbrug kan opleves som en kulturel trussel –med henblik på at gøre risikogrupper mindre eksponerede for det, de oplever som truende. Samtidig understreger vores resultater, at der er behov for mere konstruktiv dialog, hvor definitive svar og løsninger ikke får lov til at dominere,” slutter han.
Studiet hedder “Cultural Threat Perception and the Role of Cognitive Closure in Violent Extremism” og er udgivet I det videnskabelige tidsskrift PNAS. Læs studiet her.
Nøgleord
Kontakter
Milan Obaidi
Lektor, Institut for Psykologi
Mail: milan.obaidi@psy.ku.dk
Tlf.: +45 35 32 91 76
Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk
Tlf.: +45 93 56 53 29
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Scientists stunned: Volcano cleans up after itself by removing methane from the air7.5.2026 11:01:00 CEST | Press release
A violent volcanic eruption in the South Pacific has revealed a surprising natural mechanism that could potentially help slow global warming. The finding provides entirely new insights into atmospheric chemistry and may inspire new methods to remove methane emissions from the air.
Forbløffede forskere: Vulkan rydder op efter sig selv og fjerner metan fra luften7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et voldsomt vulkanudbrud i Stillehavet har afsløret en overraskende naturlig mekanisme, som muligvis kan hjælpe med at bremse den globale opvarmning. Opdagelsen giver helt ny viden om atmosfærisk kemi, der kan inspirere udviklingen af nye metoder til at fjerne metan fra atmosfæren
Industrial waste used to develop non-toxic wood protection7.5.2026 09:41:48 CEST | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have developed a new, non-toxic method for protecting wood that could eventually replace conventional pressure-treated timber. The method is based on lignin – a natural substance found in wood – and is designed to avoid the environmentally harmful chemicals that are currently used to extend the lifespan of wood products. The researchers aim to have the technology ready for market use before 2030.
Trænørders opfindelse kan gøre trykimprægneret træ overflødigt7.5.2026 09:40:25 CEST | Pressemeddelelse
En ny giftfri træbeskyttelse har set dagens lys på Københavns Universitet. Opfindelsen skal erstatte de miljøfarlige stoffer i trykimprægneret træ og bygger på restproduktet lignin – et naturligt bindemiddel i træer. Forskernes mål er at få produktet på markedet inden 2030.
Dog training choices reflect owners’ ethical views on animals5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
A new study from the University of Copenhagen explores how dog owners’ ethical views on animals are reflected in the training methods they use. The findings may give dog owners new insight into why they choose certain training approaches over others.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
