Kultur og- fritids genstartskampagne er skudt i gang
20.9.2021 08:10:15 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Hvordan er det nu, man gør, når man skal tilmelde sig et hold? Hvordan kommer man af sted til kulturaktiviteter på egen hånd eller med familie og venner? Hvordan får klubberne fat i nye trænere? Og hvor finder foreningsbestyrelsen gejsten til at lægge nyt program med nye forestillinger og foredragsholdere efter et år i coronaen og aflysningernes tegn?
Nogen er kommet helt ud af træning med alt, hvad der vedrører booking, billetter, tilmelding og koordinering. Derfor lancerer Aabenraa Kommune sammen med DGI Sønderjylland en kampagne med fokus på at bevæge sig – og at blive bevæget:
- Kultur- og fritidslivet kan få folk bevæget – både fysisk og mentalt. Vi har fået lavet seks små film og nogle skabeloner til plakater og sociale medier, som alle aktører frit kan tilpasse og bruge lige nu, hvor efterårs- og vintersæsonen starter op. På siden aabenraa.dk/genstart ligger en pixibog, der trin for trin viser, hvordan man bruger kampagnens elementer, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Lars Kristensen.
Genstartskampagnen, der har fået titlen ”Vi bevæger Aabenraa - Aabenraa bevæger sig”, har fået støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens kampagne ”100 dage med Kultur og Idræt”. Borgerne kommer til at møde kampagnen på de pyloner, der er stillet op rundt omkring i kommunen, og det er også håbet, at mange foreninger vil benytte de skabeloner til coverbilleder og opslag på de sociale medier, der ligger frit tilgængelige.
- Med få klik kan man sætte navnet på ens egen by og ens eget foreningslogo ind i kampagnens grafikker. Vi håber, mange vil benytte dem – også for at vise, at kultur- og fritidslivet står sammen om at få borgerne op af sofaen og ud der, hvor verden bevæger sig igen, siger Lars Kristensen.
Har man lært at bruge skabelonerne, er man godt klædt på til også bruge det grafiske program Canva til foreningens andre markedsføringsopgaver. På aabenraa.dk/genstart finder man desuden både foreninger, hold og events, så det er bare med at komme op af sofaen og bruge kultur- og fritidslivet.
Kontakter
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Lars Kristensen, tlf.: 21 47 49 54; e-mail: lkri@aabenraa.dk
Kultur- og fritidschef, Mads Stendorf, tlf.: 22 61 82 01; e-mail: makha@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

