Kultur- og fritidslivet i Billund Kommune får støtte for halvanden million kroner
22.1.2021 13:08:22 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Otte konkrete initiativer til samlet set halvanden million kroner.
Det har Unge- og Kulturudvalget i Billund Kommune besluttet at støtte det lokale kultur- og fritidsliv med, efter at området i 2020 og 2021 er blevet ramt af nedlukningerne oven på COVID-19-pandemien.
Initiativerne skal hjælpe foreningslivet godt på vej her og nu samt styrke kultur- og fritidslivet på den lange bane. Derfor har udvalget haft særlig fokus på tiltag, som kan hjælpe medlemstilgangen i foreningerne.
”Foreningsverden spiller en vigtig rolle i vores samfund. De tilbyder fællesskaber, understøtter sundheden og bidrager med liv i lokalområder. Derfor har vi en opgave i at sikre gode vilkår. Det ansvar har vi taget ved at igangsætte de konkrete tiltag, der gerne skulle have en effekt her og nu samt over tid,” udtaler formand for Unge- og Kulturudvalget Stephanie Storbank (V).
De otte initiativer
Arbejdet med at støtte det lokale kultur- og fritidsliv blev sat i gang i november sidste år. Siden har Billund Kommune været i dialog med foreninger, netværk for hal- og centerledere samt Kultur- og Fritidsrådet om, hvilke tiltag de kunne se som understøttende for foreningslivet.
Forslagene er blevet omsat til otte konkrete initiativer fordelt på fire overordnede ind-satser med en samlet økonomi på 1,57 millioner kroner:
- Lokaletilskud:
100 procent lokaletilskud fra 17. december 2020, hvor den anden COVID-19-nedlukning trådte i kraft, til den 30. juni 2021. - Medlemsfremmende tiltag:
Fælles kampagne.
Foreningsdag.
Forhøjelse af puljen til sommerferieaktiviteter.
Forhøjelse af puljen til strategisk udvikling og samarbejder. - Udvikling og frivillighed:
Forhøjelse af uddannelsespuljen. - Afbødning:
Ekstraordinært aktivitetstilskud vedr. 2020.
Coronapulje for særligt udfordrede i kultur- og fritidslivet grundet COVID-19.
Det skal være nemt for foreninger
Et bærende princip for hjælpen bliver, at det skal være nemt. Det skal være nemt for foreningerne at gennemskue de nye tiltag, og det skal være nemt at ansøge.
”Foreningerne er presset på ressourcer - ikke kun de økonomiske, men også i forhold til frivillige kræfter. Derfor er flere af indsatserne baseret på automatiserede udbetalinger eller puljer, som foreningerne i forvejen har kendskab til. Det gør det nemt for foreningerne, og det giver samtidig en mulighed for at sætte ekstra spot på noget bestående,” siger områdechef for Kultur og Fritid Rasmus Kaufmann.
Man kan læse mere om de forskellige indsatser og tiltag på: billund.dk/hjaelpepakker-kulturogfritid
Fakta: Medlemsnedgang i lokale foreninger
Medlemsnedgangen er et af de steder, hvor konsekvenserne for foreningslivet i Billund Kommune har været tydeligst. Således har de folkeoplysende foreninger indmeldt en nedgang på 1283 medlemmer blandt børn og unge under 25 år fra 2019 til 2020.
Kontakter
Kontakter ved yderligere spørgsmål:
Områdechef for Kultur og Fritid Rasmus Kaufmann: raka@billund.dk / 79 72 76 01
Udvalgsformand for Unge- og Kulturudvalget Stephanie Storbank: sst@billund.dk / 25 53 13 88
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Kordag 2026: 4. klasser synger med Odense Jazz Orchestra i Billund Idrætscenter15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år samles alle elever fra fjerde klasse i Billund Kommune til Kordag - en dag, hvor eleverne både får en musisk oplevelse - og en samlende følelse af fællesskab gennem sang. I år optræder børnene sammen med det professionelle bigband Odense Jazz Orchestra – og med deltagelse af LEGOLAND Billund Garden.
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
