Furesø Kommune

Kultur- og fritidslivet får ny politik

Del
Byrådet har vedtaget en ny kultur-, fritids- og idrætspolitik, Vores Furesø. Gennem fire fokusområder om børn og unge, frivillighed, livskvalitet og oplevelser skal politikken sikre, at Furesøs kultur- og idrætstilbud kommer flest muligt til gavn.

Furesø Kommune er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgere engagerer sig og tager aktivt del i det store udbud af forenings-, kultur- og idrætsaktiviteter. Nu skal en ny politik for kulturen, fritiden og idrætten sikre, at det aktive fritidsliv fortsat kan blomstre i Furesø ved at sikre gode vilkår for de mange kulturinstitutioner, frivillige og foreninger, der hver dag gør en forskel for furesøborgerne.

”Det høje engagement og aktivitetsniveau er noget, vi er stolte af, og som vi sammen skal fastholde og videreudvikle som en del af Furesøs DNA. Kultur- og fritidslivet er en kilde til inspiration, bevægelse og fællesskab og derfor afgørende for vores livskvalitet,” siger Tine Hessner (B), formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt. Hun fortæller, at politikkens sigte er meget bredt, for alle borgere skal have mulighed for at deltage i fritidslivet.

”’Vores Furesø’ skal være en fælles politik. Aktører på tværs af kommunen bliver involveret i udviklingen af en dynamisk handleplan, der skal sikre, at alle forpligter sig og får politikken til at virke,” fortæller Tine Hessner, som glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

”Politikken skal holde i mange år, og jeg håber, den kan inspirere, holde fokus og skabe stolthed over de mange aktører og tilbud, vi har her i Furesø – til gavn for alle borgere. Det er derfor, vi har givet den titlen ’Vores Furesø”, understreger hun.

Bygget på stærke fællesskaber

Det folkeoplysende arbejde, som Furesøs Folkeoplysningsudvalg har ansvaret for, er en vigtig del af kultur-, fritids og idrætsområdet. Politikken udgør derfor også kommunens Folkeoplysningspolitik. Derudover er politikken bygget op om fire temaer: ’Et godt sted at vokse op’, ’Frivillighed og nye aktiviteter’, ’Stærke fællesskaber og livskvalitet’ samt ’Oplevelser, udsyn og sammenhængskraft’.
De fire temaer er baseret på de input, der er kommet fra de forskellige borgere, foreninger og aktører, som siden efteråret 2018 har deltaget i borgerdialogmøder, gæstebud og andre aktiviteter:  

”Et aktivt fritidsliv er helt naturligt for nogen. Nogle børn begynder allerede tidligt med gymnastik, svømning, spejder eller fodbold. Andre børn skal ind i de stærke fællesskaber med en håndsrækning udefra. Jo tidligere, du bliver engageret i en fritidsinteresse, desto større er sandsynligheden for, at du fortsætter i foreningslivet senere i livet. Og dermed bliver det en gave, du kan tage med dig gennem hele livet,” siger Muhammed Bektas (A), næstformand for Udvalg for kultur, fritid og idræt.

Fakta om politikken

Du kan finde politikken på furesoe.dk/voresfuresø eller læse den på Furesø Kommunes biblioteker fra uge 43.

Nøgleord

Kontakter

Tine Hessner (B), formand for Udvalget for kultur, fritid og idræt,
e-mail: tih1@furesoe.dk, tlf.: 4119 6041
Muhammed Bektas, næstformand i udvalget for kultur, fritid og idræt,
e-mail mbe1@furesoe.dk, tlf.: 4267 5512


Claus Torp, by- og kulturdirektør, tlf. 7216 5858
Rasmus Gorm Hansen, kommunikationskonsulent, tlf. 72165382

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye