Kultur- og fritidsborgmester glæder sig: Endelig genåbner indendørsidrætten
20.4.2021 07:41:03 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Fra i morgen kan børn og unge under 18 år igen samles i klubber, foreninger og andre organiserede fællesskaber for at dyrke samtlige indendørs idrætsgrene i København. Det bliver muligt at samles op til 25 personer. Og børnene og de unge kan dyrke deres idrætsgrene uden brug af coronapas.
”Det er både positivt og vigtigt, at byens børn og unge igen kan samles i gode fællesskaber, få set deres klubkammerater og rørt sig. Det har været en på alle måder lang vinter, så der er et enormt behov for bevægelse og socialt samvær,” siger Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
Også borgere over 70 år vil fra onsdag den 21. april igen kunne dyrke indendørs idræt i organiseret regi. For denne gruppe er der krav om coronapas, og de må forsamles 10 personer. Desuden kan det øvrige foreningsliv, musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler genåbne for aktiviteter for børn og unge under 18 år indenfor med forsamlingsloft på 25 personer. Genåbningen gælder dog ikke for sangaktiviteter.
Endelig er der også godt nyt for dem, der selv arrangerer udendørs aktiviteter. Fra den 21. april må 50 personer mødes, når det udendørs forsamlingsforbud bliver sat op fra 10 til 50 personer.
Københavns Kommune overholder de til enhver tid gældende retningslinjer i forbindelse med covid-19. Det er foreningernes ansvar at sørge for, at retningslinjer og krav om blandt coronapas overholdes.
Desuden opfordrer kommunen besøgende og brugere til at holde sig orienteret om reglerne om mundbind, coronapas mv.
Fakta om genåbningen
- Fra onsdag den 21. april 2021 må alle indendørs idrætsgrene i organiseret regi genåbne for børn og unge under 18 år. Man må mødes op til 25 mennesker.
- Desuden åbner alle indendørs idrætsgrene i organiseret regi for personer over 70 år. Her vil der være krav om coronapas.
Kontakter
Spørgsmål kan rettes til:
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressechef Julie Stemann Monberg, tlf.: 24 98 22 60
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Fra arbejde til hverdag: Fællesskaber skal få flere internationale borgere til at blive i København22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen. Men hvis internationale medarbejdere ikke skal rejse videre eller hjem før tid, skal livet uden for arbejdspladsen også fungere. Derfor sætter Københavns Kommune i år ekstra fokus på hverdagsliv og fællesskaber, når tusindvis af internationale borgere inviteres til International Citizen Days den 25.-26. september 2026.
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum