Kulden nærmer sig: Sådan gør du nemt varmeregningen mindre
7.12.2022 14:01:36 CET | OK | Pressemeddelelse

Årets koldeste måneder nærmer sig, og dermed bliver det også dyrere at varme sin bolig op. Det kan ses på varmeregningen, som dog kan blive mere opmuntrende at kigge på, hvis du følger en række ret simple råd.
”Det kan virke som små gevinster, men hvis du følger bare et par af rådene, bliver det faktisk til mange penge hen over et år. Er du ud over varmen også opmærksom på dit elforbrug, så begynder det virkelig at kunne ses på kontoen,” siger Michelle Dall Nørgaard, der er produktchef for el og naturgas hos energiselskabet OK.
Sænk temperaturen
Først og fremmest kommer du langt med en lidt lavere temperatur i dine rum. Én grad lyder ikke af meget, men hvis du sænker temperaturen bare en enkelt grad i hele huset, så sparer du faktisk cirka fem procent på varmeregningen.
”Her er der mange penge at hente, og de færreste vil mærke én grads forskel. Hvis man får det koldt, kan man altid tage lidt ekstra tøj på. Af hensyn til fugt skal temperaturen dog ikke under 18 grader. Hvis du vil gøre én ting, så start her,” lyder det gode råd.
Hvis du styrer rumtemperaturen med termostater, så overvej også at indstille dem ens. På den måde modarbejder termostater med forskellige indstillinger ikke hinanden.
”Og derudover er det en god idé at lukke døren mellem de rum, hvor du ønsker forskellig temperatur – det kunne fx være et lidt lunere badeværelse,” siger Michelle Dall Nørgaard.
Gardiner og korte bade
Næste tip er også ganske simpelt. Hvis du trækker gardiner og persienner for om aftenen og natten, er det med til at forhindre varmetab gennem vinduerne. Træk dem fra igen om dagen for at få så meget lys og varme ind som muligt.
Hvis du virkelig vil spare penge, så kig på dine badevaner. For selvom varme bade er ganske rare, så kan du spare mange penge ved at forkorte dem nogle minutter. Det giver en væsentlig besparelse hen over et år, siger Michelle Dall Nørgaard.
Ifølge Energistyrelsen kan en familie på fire personer spare omkring 6.000 kroner om året ved at korte sine bade med 2 minutter om dagen.
Det kan også være en god idé at anskaffe sig en vandbesparende bruser, der bruger væsentligt mindre vand end en almindelig. Gode sparebrusere sørger endda for, at du ikke kan mærke, at du bruger mindre vand.
Service på din varmekilde
Et sidste råd er at give din varmekilde et serviceeftersyn – uanset om det er varmepumpe, gas- eller oliefyr. Regelmæssige eftersyn sørger for, det hele kører som det skal og sparer dig for en del penge i længden.
Følger du nogle af disse tips, så er du ikke alene. Energistyrelsen har lavet en undersøgelse, der viser, at en stor del af danskerne har fokus på at spare for tiden.
Undersøgelsen viser, at 6 ud af 10 danskere forventer at skrue ned for varmen denne vinter sammenlignet med sidste vinter. Derudover forventer 7 ud af 10 at skære ned på el-forbruget sammenlignet med sidste år.
Ifølge undersøgelsen vil:
- 80 procent skrue ned for varmen for at spare penge.
- 50 procent skrue ned for at mindske Danmarks afhængighed af russisk energi.
- 43 procent skrue ned for at gøre noget godt klimaet og miljøet.
- 35 procent skrue ned for at bidrage til at Danmarks energiforsyning ikke kommer under pres.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
Ekstrem dyr strøm i Østdanmark: Elprisen eksploderer i aften17.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjællændere og bornholmere bør skrue helt ned for elforbruget tirsdag aften mellem 17-18. Elprisen i Østdanmark nærmer sig således ekstreme 10 kr. pr. kWh i en kortere periode. Jyder og fynboer slipper langt billigere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

