KRYDS ILD - Orkesterværk af Jacob Kirkegaard
15.8.2022 12:38:26 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse

Jacob Kirkegaards KRYDS ILD er skabt af lydoptagelser af våben og artilleri, som er transskriberet for orkester, og værket imiterer på den måde lyden af en krigssituation. Udover indsamlingen af lyde er værkets narrative forløb baseret på Kirkegaards samtaler med en krigsveteran, som har beskrevet krigens lyd: Den uendelige, ulidelige venten og så den pludselige, øredøvende krydsild. Ud fra disse samtaler har Kirkegaard indkredset en række spørgsmål, som har formet hans værk: Hvordan lyder krigen egentligt? Har den en særlig klang? Et tonesprog?
Kirkegaard har søgt efter svarene på disse spørgsmål gennem et års research og adskillige besøg på det danske militærs skydeterræner såvel som besøg på skydebaner sammen med civile våbenentusiaster. Han har foretaget lydoptagelser med ekstremt følsomme sensorer fastgjort direkte på våben og militære køretøjer, såvel som akustiske målemikrofoner placeret i terrænet. Jacob Kirkegaard har lyttet intensivt til våbnets mekanik, projektilets skæring gennem luften og det dybe ekko efter granatens eksplosion. Ud fra sine lydoptagelser har Jacob Kirkegaard komponeret et værk, som er blevet instrumenteret specifikt til Den Kongelige Livgardes Musikkorps.
KRYDS ILD er bestilt af KLANG Festival, instrumenteret af komponist Connor McLean og udgivet af musikforlaget Edition·S.
KRYDS ILD uropføres af Den Kongelige Livgardes Musikkorps fredag den 2. september kl. 19.30 i Stærekassen, København.
...........................................................
Jacob Kirkegaard (f. 1975) er en dansk komponist og lydkunstner, der udforsker komplekse, ubemærkede eller utilnærmelige forhold og miljøer i sine værker. Med udgangspunkt i lyd og feltoptagelser har hans værker behandlet temaer som radioaktivitet i Tjernobyl og Fukushima, smeltende is i Arktis, global affaldshåndtering og de processer, der udspiller sig, når et menneske dør.
Hans værker har blandt meget andet været udstillet på MoMA i New York, LOUISIANA og ARoS i Danmark samt Mori Art Museum i Tokyo. I 2022 modtog Jacob Kirkegaard Eckersberg Medaillen fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster.
Kontakter
Solveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkBilleder
Links
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Edition·S udgiver værker af Veronika Voetmann2.7.2026 14:05:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er karakteristisk for den danske komponist Veronika Voetmann, at i hendes musik har intet en fast form; verden er konstant i færd med at blive til. Det er med stor glæde, at Edition·S nu kan offentliggøre et nyt samarbejde omkring udgivelsen af hendes værker, og i sommerens løb kan hendes musik opleves på en række koncerter og festivaler i Danmark og udlandet.
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris 202619.5.2026 13:48:26 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris med værket Solo (Cantus II). “Jeppe er en af Danmarks mest markante komponister og en af de få, der virkelig kan gøre en forskel i en håbløs verden,” lyder det fra juryen.
Komponisten Mads Emil Dreyer fylder 40 den 22. april17.4.2026 10:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. april fylder Mads Emil Dreyer 40 år. Han har de seneste år gjort sig bemærket i Danmark og internationalt som en af de mest raffinerede komponister i Danmark netop nu, med et stærkt og særegent musikalsk sprog – en komponist, hvis værker ikke blot udfolder sig i tid, men etablerer rum, man som lytter kan træde ind i.
Han fornyer musikken igen og igen. Nu fylder stjernekomponisten Simon Steen-Andersen 5030.3.2026 10:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. april fylder komponisten Simon Steen-Andersen 50 år, og dagen inden fylder hans orkesterværk grosso Musikhuset i Aarhus. Gennem de seneste to årtier har han etableret sig som en af sin generations mest originale og toneangivende i dansk og international samtidsmusik. Gang på gang har han skabt værker, der fremstår som en markant udvidelse af musikken, bryder med vores forventninger og hverken lyder eller ser ud som noget, vi har oplevet før.
Intimkoncerter - nye klange på Louisiana20.3.2026 13:33:19 CET | Pressemeddelelse
Intimkoncerter med Danmarks største navne indenfor samtidens kompositionsmusik kan opleves i Bådehuset, hvor Louisiana har inviteret pladeselskab og musikforlag Dacapo Edition·S til at kuratere en række koncerter med fokus på musikkens aktuelle strømninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

