Krüger medarbejdere gav gaver til udsatte børn

Når mange af os om lidt holder jul, bliver det sandsynligvis med lækker mad og mange gaver. Alle er dog ikke så heldigt stillet, at de kan købe gaver til deres børn, så hos Krüger var de glade for igen i år at have mulighed for at købe en julegave til udsatte børn.
Faktisk hele 53 julegaver købte medarbejderne i år, hvilket var lidt flere end sidste år, og 14. december blev gaverne hentet af Rotary. Et Ønsketræ fungerer på den måde, at Krüger modtager 1-2 ønsker fra hvert barn, som bliver hængt på Ønsketræet, der står i firmaets reception, og så tager de medarbejdere, som har lyst, et ønske fra træet, køber gaven og lægger den under træet.
Det er så fin en tradition, og medarbejderne i Krüger er hvert år glade for at kunne glæde børn, som måske ellers ikke ville få en julegave. I år er det femte år, at der står et Ønsketræ i Krüger, men der er stadig stor opbakning til initiativet, der i sin tid kom fra en af medarbejderne:
“Jeg har selv børn, så jeg kan levende sætte mig ind i, hvor svært det må være som den eneste i klassen ikke at få en julegave”, siger Michael Bo Hansen, som er projektingeniør og kom med forslaget for 5 år siden.
Rekord stort behov i år
Mange organisationer melder om, at 2022 bliver året, hvor vi slår en rigtig trist rekord: der er nemlig igen i år et rekordstort antal ansøgere til julehjælp. Blå Kors og Røde Kors har begge modtaget flere tusinde flere ansøgere i forhold til sidste år, mens Mødrehjælpen melder om en stigning på over 40% i ansøgere.
Den udvikling kan de også mærke i Rotary, der står bag Ønsketræet:
“De voldsomme stigninger på el- og madvarer, som vi har oplevet i år, kan slå hul i et budget, som i forvejen er spændt tyndt ud”, siger Michael Thiesen, der er medlem af København Grundtvig Rotary klub, og som står for at koordinere gaverne fra Krügers medarbejdere.
I Krüger var de derfor ekstra glade for at kunne hjælpe, samtidig med at de sætter utrolig stor pris på medarbejdernes engagement. HR- og Kommunikationsdirektør Pia Frank Warming siger:
“Jeg er forholdsvis ny i Krüger, så det er første gang, at jeg oplever et privat ønsketræ, men jeg synes virkelig, at dette initiativ viser nogle af Krügers gode værdier i spil. Vi har nogle fantastiske medarbejdere med stort drive, initiativ og engagement, og mange kollegaer har støttet op om Ønsketræet. Det bliver jeg meget stolt og glad over at opleve.”
Der var endda mulighed for at give ekstra gaver ved at donere legetøj fra julefesten for medarbejdernes børn. De gaver kunne Krüger give til Grundtvigskirkens arrangement, som Rotary også samarbejder med.
Gaverne fra Krügers medarbejdere går i år ellers til Næstehjælperne og Grøndlandske Børn i Aarhus. Foreningen for grønlandske børn arbejder for, at alle grønlandske børn får et trygt og godt børneliv under deres opvækst i Danmark.
Hvad er et Ønsketræ?
Initiativet fungerer på den måde, at medarbejderne tager et mærke fra træet, hvor der står et ønske og alder på barnet, så køber medarbejderen gaven og lægger den under træet, hvorefter Rotary afleverer gaven til barnet. Rotary finder modtagerne af julegaverne blandt deres projekter.
Det første Ønsketræet blev sat op i Lyngby Storcenter i 2003, og i dag er der mange Ønsketræer i Danmark.
Krüger var den første danske virksomhed til at få et Ønsketræ.
Nøgleord
Kontakter
Pia Frank WarmingHR- og Kommunikationsdirektør
Tlf:+45 22709272pfw@kruger.dkBilleder
Information om Krüger A/S
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter.
Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Digital overvågning og styring mindsker el-udgifter31.1.2023 13:05:05 CET | Nyhed
Elprisernes himmelflugt og stadig mere elforbrugende teknologi gør behovet for at styre elforbruget større end nogensinde. Styringssystemet BlueGrid hjælper BlueKolding med at spare energi og peng ved bl.a. at købe og sælge el i forhold til priserne på elmarkedet. Senest har de tilføjet BlueOverview, der skærer markant i antallet af overløb.
Krüger og Krüger Kaldnes vinder stor kontrakt i Norge19.1.2023 12:14:15 CET | Pressemeddelelse
Krüger og Krüger Kaldnes bliver underentreprenør på Nye Hokksund Renseanlegg med en kontraktssum på ca. 330 MNOK. Projektet sikrer bedre vandmiljø i Oslofjorden.
Hjørring Vandselskab går til kamp mod klimagasserne17.11.2022 17:14:27 CET | Aktuelt
Der er en helt berettiget forventning fra borgerne om, at vi som forsyningsselskab får bedre overblik over vores udledninger af klimagasser og sætter ind over for dem, lyder det fra Jacob Andersen, der er produktionschef i Hjørring Vandselskab. Derfor har selskabet bedt rådgivningsvirksomheden Krüger lave en klimaopgørelse, der er et vigtigt skridt på vej mod at reducere selskabets klimapåvirkning.
Danmarks første højhusvandværk leverer nu blødgjort vand til 100.000 borgere10.11.2022 10:42:34 CET | Pressemeddelelse
D. 9. november fejrede Frederiksberg Forsyning, at det nye, topmoderne vandværk sender blødgjort vand ud til forbrugerne. Krüger og Arkil har været totalentreprenør på projektet, der indeholder mange innovative løsninger til fordel for miljø, drikkevandssikkerhed og borgere, som nu får blødgjort vand i hanerne.
På vej mod færre overløb i Roskilde1.9.2022 15:55:15 CEST | Aktuelt
Med en relativt lille men intelligent indsats har Roskilde reduceret overløb til fjorden og dermed fået flere badedage. Projektet går ud på samstyring af spildevand i det centrale Roskilde. Den dynamiske styring af processer og indløb til renseanlægget sker via Krügers digitale løsning til realtidsoptimering, Hubgrade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum