Kropsmodifikationer og nyskabende musikdramatik

Den offentlige debat om, hvordan den perfekte krop ser ud, kører lige nu igen i højt gear. En kendt social-media-influencer har aktuelt delt en meget omtalt video om at få nye porcelæn-tænder på en plastikkirurgisk klinik i udlandet – og udlovede siden en klinik-sponseret brazillian butt lift (kirurgisk fedtflytning fra lår/mave til bagdelen) som præmie til sine følgere. Det har sat gang i en diskussion helt op på Christiansborg-plan om, hvem der skal inspirere til og fortælle andre, hvordan man skulle tage at se ud, hvis man skal være helt ”rigtig”. Flere doku-serier på DR behandler også kropskulturen direkte og indirekte netop nu – med vink-ler som fat-shaming, ung krops-usikkerhed og sex mellem modne kvinder og langt yngre mænd. Urpremieren på CORPO SURREAL på Teater Katapult 4. februar skriver sig direkte ind i debatten!
Den multinationale forestilling er skabt af det danske performancekompagni Sew Flunk Fury Wit og produceret i et samarbejde med Det Kongelige Teater, Teater Katapult, Antibodies Collective (JP), producent Junko Hanamitsu & NPO KAIBUNSHA (JP), Alþýðuóperan (IS) og producent Signý Leifsdóttir (IS).
Drømmen om at gennemføre en body modification extreme – eller måske bare om at lave en smule om på sin krop for at blive ”sig selv”, lykkelig eller fuld af selvtillid – er et tema i forestillingen. Med et kunstnerisk verdenshold byder den på en musikdra-matisk, ekspressiv færd ind i en overrumplende verden, ledsaget af en sangcyklus med elementer af opera.
Hyper-surrealistisk kropsrejse CORPO SURREAL hylder dels helt almindelige mennesker, der har modet til at gøre noget ved almenmenneskelige drømme og længsler: ”Hvis jeg bare bliver gravid”, ”hvis jeg får store bryster”, ”hvis jeg lignede en kat lidt mere”, ”hvis jeg taber mig et halvt kilo, eller fem” - dels sår forestillingen kimen til en tragedie, når lysten til kunstigt at forandre kroppen kammer over, og lykken ikke altid venter for enden af forandringen ... Med unikke, menneskelignende og hyper-surrealistiske dukker inviterer forestillingen publikum med på det moderne menneskes rejse væk fra kultursnærende bånd og selve den menneskelige biologi – en rejse mod total frihed. Poesi og virkelighed flyder sam-men i en surrealistisk drømmeverden, hvor dukker og ekspressiv dans afspejler tidens glamourøse og trendy kropsmodifikations-tendenser og -muligheder gennem grænseoverskridende kirurgiske indgreb.
Mexi-electronica, japansk dans og islandsk sang CORPO SURREAL er en genre-hybrid og skabt som international co-produktion, iværksat af Sew Flunk Fury Wit (DK), sammen med den kendte mexicanske electronica-komponist Murcof, det japanske kompagni Antibodies Collective og den islandske so-pran Ísabella Leifsdóttir (Alþýðuóperan). Sangteksterne/librettoen leveres af Neill Cardinal Furio, der også stod bag tekst til Sew Flunk Fury Wits prisvindende, anmelderroste og internationalt turnerende musikdramatiske værker STØV og CRASH.
CORPO SURREAL har urpremiere på Teater Katapult, spiller derefter på Takkelloftet i Det Kongelige Teaters Operaen i København og på festivalen CPH Stage i forbindelse med en større international turné i bl.a. Japan, Island, Danmark og Egypten.
CORPO SURREAL spiller på Takkelloftet i Operaen fra 12.-16. februar.
Produktion af SEW FLUNK FURY WIT i samarb. m. Antibodies Collective (JP), producent Junko Hanamitsu & NPO KAIBUNSHA (JP), Alþýðuóperan (IS),producent Signý Leifsdóttir (IS), Det Kongelige Teater (DK) og Teater Katapult (DK) // Kunstnerisk leder, performer & puppeteer: Svend E. Kristensen (DK) // In-struktør og iscenesætter: Jesper Pedersen (DK) // Koreograf, danser & dukkekostumer: Yoko Higashino (JP) // Sopran: Ísabella Leifsdóttir (IS) // Komponist: Fernando Murcof (MX) // Libretto: Neil Cardinal Furio (US/DK) // Sounddesigner: Toshino Kajiwara (JP) // Scenograf: Johan Kølkjær (DK) // Scenografisk assistent: Ane Katrine Kjær (DK) // Kostumedesigner: Anna Gammelgaard (DK) // Lysdesigner: Arnar Ingvarsson (IS) // Fotografi og video: Søren Meisner (DK) //
Støttet af: Statens Kunstfond (DK), Nordisk kulturfond (DK), Augustinus Fonden (DK), Dansk Skuespillerforbund (DK), Dansk Komponistforening - KODA (DK), A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond (DK), William Demant Fonden (DK), Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden (DK), Wilhelm Hansen Fonden (DK), The State Music Fund (IS), Kulturudviklingspuljen Aarhus Kommune (DK), Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation (IS), The Embassy of Denmark in Egypt (DK), Kyoto Arts Center (JP), The Agency for Cultural Affairs. Government of Japan (JP), Japan Foundation (JP) //
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum