Kronprinsen og statsministeren deltager i Red Barnets 75-års jubilæumskonference
28.8.2020 07:00:00 CEST | Red Barnet | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. september gæster H.K.H. Kronprinsen Red Barnets 75-års jubilæumskonference på Børsen sammen med statsminister Mette Frederiksen og udviklingsminister Rasmus Prehn.
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi sikrer børns mentale sundhed og trivsel – også kaldet Mental Health and Psychosocial Support (MHPSS) – især i områder ramt af krig og konflikt. I løbet af formiddagen vil Kronprinsen, statsministeren og udviklingsministeren holde tale og lytte til oplæg om Red Barnets arbejde med at hele børns mentale krigsskader.
Kronprinsen er protektor for Red Barnet og vil på konferencen desuden overrække en ærespris for livslangt engagement til Joseph 'Joop' Vos, der som 9-årig var på et af Red Barnets første rekreationsophold i Danmark lige efter Anden Verdenskrig, og som på konferencen vil fortælle sin historie.
Akkreditering
Pga. et begrænset antal pladser er der kun adgang for akkrediteret presse til arrangementet. Tilmelding skal ske på mail til gbj@redbarnet.dk senest den 7. september kl. 12.
Sted:
Børssalen, Børsen. Ankomst til receptionen i Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 1A, 1216 København K, indgang B.
Tid:
Onsdag den 9. september 2020 kl. 9-16.30.
Kontaktpersoner:
Gitte Bank de Thurah, tlf. 21 55 20 45, gbj@redbarnet.dk og Julie Kauffmann, tlf. 21 89 90 61, e-mail: juka@redbarnet.dk
Baggrund om konferencen
I 75 år har Red Barnet hjulpet børn ramt af krig og konflikt. Organisationens arbejde startede bogstaveligt talt i ruinerne fra Anden Verdenskrig med hjælp til krigens børn, og i dag arbejder Red Barnet fortsat i verdens skrøbelige stater og brændpunkter, hvor børn flygter og frarøves deres sikkerhed, skolegang og barndom.
Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange børn været på flugt, og samtidig har coronakrisen øget risikoen for psykologiske belastninger og dermed dårligere trivsel hos børn. Behovet for mental sundhed og psykosocial støtte (MHPSS) til børn har aldrig været større.
Får børnene ikke den rette hjælp, risikerer det at få alvorlige konsekvenser for dem langt ind i voksenlivet; det skader deres uddannelse, deres familier og de samfund, som der er brug for, at de bidrager positivt til.
Derfor sætter Red Barnet fokus på børns mentale sundhed og trivsel til organisationens 75-års jubilæumskonference. Red Barnet i Danmark har en særlig ekspertise på dette område og er blandt de førende i verden. Organisationens protektor Kronprinsen og statsminister Mette Frederiksen holder tale på konferencen, hvor danske såvel som internationale eksperter på området også vil deltage. Formålet med konferencen er at sikre den afgørende hjælp til de millioner af børn, der i dag er berørt af krig og konflikt, så deres mentale krigsskader ikke bliver varige.
Læs mere om konferencen her: https://redbarnet.dk/mhpss-konference/
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet og Arla Fonden giver udsatte familier en sommer fyldt med madglæde og smag for fællesskab15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arla Fonden giver Red Barnets frivillige mulighed for at tilbyde børn og familier lejre med fokus på at opleve, lære og lave sund mad sammen i sommerferien. Lejrene skal være med til at øge madglæden hos udsatte familier og inspirere til gode og sunde madvaner.
Red Barnet sender 1.300 børn og forældre på ferielejr: For mange er det årets eneste store ferieoplevelse3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 forventer Red Barnet at sende næsten 1.300 børn og forældre på ferielejr. Det er samme niveau som rekordåret 2024. Lejrene bliver afholdt af omkring 350 frivillige og er med til at skabe enestående sommerferieminder for børn, der ellers ikke ville opleve meget denne sommer.
Millioner af børn sulter i Sydsudan: Stor bevilling skal redde liv og hjælpe familier i verdens yngste land17.6.2026 08:52:33 CEST | Pressemeddelelse
Over det næste år kommer titusinder af familier i Sydsudan til at modtage hårdt tiltrængt støtte, når en afgørende indsats ledet af Red Barnet bliver udvidet betragteligt. Over 120.000 mennesker kommer til at få glæde af projektet, der støttes med over 80 millioner kroner af EU
Flere børn får ferie og fællesskab med støtte fra Salling Fondene4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og familier i udsatte positioner får nu mulighed for at komme på lejr eller deltage i Red Barnets klubber. Det sker, efter at Red Barnet har modtaget 1,9 millioner kroner fra Salling Fondene. Donationen skal sikre, at endnu flere børn og familier bliver en del af trygge fællesskaber, der giver gode relationer og styrker trivslen.
Red Barnet, Norsk Flygtningehjælp og LEGO Fonden går sammen om at give 300.000 børn i kriser adgang til tryghed, leg og læring21.5.2026 10:10:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab til en værdi af 200 millioner kroner skal sikre afgørende hjælp til børn i en tid, hvor historisk mange lever i aktive konfliktzoner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum