Guldborgsund Kommune

Krokodille Zoo tager stort skridt mod en ny top-attraktion på Nordfalster

Del
Byrådet i Guldborgsund Kommune giver en vigtig økonomisk håndsrækning til en ny tropehal ved Krokodille Zoo nær Eskilstrup. Med 1 mio. kr. i anlægsstøtte er kommunen med til at sikre den unikke samling af alle 23 krokodillearter i verden, samt selve fundamentet for at den populære zoo kan udvikle sig til en endnu større seværdighed ved Nørre Alslev i de kommende år.
Sobek, en af de 23 forskellige krokodillearter i den specialiserede zoo i Eskilstrup, som kan prale af at have samtlige krokodillearter i verden.
Sobek, en af de 23 forskellige krokodillearter i den specialiserede zoo i Eskilstrup, som kan prale af at have samtlige krokodillearter i verden.

”Det er godt for dyrene, og det er vejen frem for en af de turistattraktioner, som i den grad går til biddet.” Sådan siger udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse, i kølvandet på seneste byrådsmøde den 28. maj. Her besluttede politikerne i Guldborgsund Kommune at fremrykke 1 mio. kr. ud af de i alt 15 mio. kr., der er afsat til en ny Krokodille Zoo i den seneste budgetaftale.

”Guldborgsund Kommune har fokus på at udvikle turismen og skabe nye jobs – også i vores landdistrikter. Krokodille Zoo er en af kommunens helt store turistattraktioner og har potentiale til at tiltrække mange flere gæster fra nær og fjern. Derfor er det vigtigt, at vi fra kommunens side bidrager til at sikre den fortsatte udvikling”, slutter Martin Lohse.

Midlerne frigives nu til Ejendomsfonden Krokodille Zoo, som er i fuld gang med byggeriet af tropehallen. Med zoo-ansvarlig René Hedegaard i spidsen, så har ejendomsfonden selv skaffet eksterne fondsmidler til at komme i gang med byggeriet. Den gode nyhed følger i slipstrømmen på en i forvejen glad René Hedegaard, som lige nu gør klar til genåbning af Krokodille Zoo den 8. juni - efter en lang COVID-19 nedlukning.

”Vi er enormt begejstrede for den hjælp kommunen giver her – netop nu, hvor vi snart åbner op igen og giver den fuld gas med vores udendørs zoo. Byrådets støtte er fuldstændig afgørende, fordi vi nu kan få færdiggjort den nye tropehal, som har stor betydning for vores gæsters oplevelse og dyrenes trivsel i Krokodille Zoo. Det betyder også at vi nu for alvor kan kigge fremad mod det helt store mål; nemlig at bygge en endnu større og helt ny Krokodille Zoo i udkanten af Nørre Alslev.”, fortæller René Hedegaard.

Den nye tropehal skal erstatte de gamle, udtjente staldbygninger, som René Hedegaard har omdannet til en succesfuld zoo gennem en årrække. Det er desuden meningen at tropehallen skal fungere som avls- og karantæneområde for syge dyr, når en helt ny zoo tages i brug.

FAKTA

  • Krokodille Zoo ligger i Ovstrup nær Eskilstrup og har ca. 40.000 gæster årligt.

  • Drivkraften bag den specialiserede zoo er René Hedegaard, som kan prale af at have samtlige 23 krokodillearter i verden.

  • Ejendomsfonden Krokodille Zoo blev stiftet i 2019 og har til formål at realisere den nye tropehal. Projektet er sat til 4.9 mio. kr. og ejendomsfonden har bl.a. opnået donationer fra LAG Lolland-Falster, Aalborg Zoo og fra Maj Invest.
  • Guldborgsund Kommune har tidligere afsat 15 mio. kr. i anlægsmidler til en helt ny Krokodille Zoo ved Nørre Alslev. Byrådet har nu besluttet at omprioritere 1 mio. kr. af anlægsmidlerne til den nye tropehal i Ovstrup.
  • Den nye tropehal tages delvist i brug allerede i år og forventes helt færdig til sæsonen 2021. På sigt vil tropehalen indgå som en aktiv del af en kommende ny Krokodille Zoo ved Nørre Alslev. Her bliver tropehalen bl.a. en vigtig brik i Krokodille Zoos avlsprogram og arbejdet med at genudsætte truende krokodillearter i naturen – fx i Sydamerika.

Kontakter

René Hedegaard, Krokodille Zoo – mobil: 25 18 19 88


Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid- og Bosætningsudvalget – mobil: 25 18 18 13

Billeder

Sobek, en af de 23 forskellige krokodillearter i den specialiserede zoo i Eskilstrup, som kan prale af at have samtlige krokodillearter i verden.
Sobek, en af de 23 forskellige krokodillearter i den specialiserede zoo i Eskilstrup, som kan prale af at have samtlige krokodillearter i verden.
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye