Kritisk mangel på ilt mange steder i verden: Coronapatienter gisper efter vejret
12.5.2021 14:36:12 CEST | Læger uden Grænser (MSF) | Pressemeddelelse
Mens anden og tredje bølger af coronavirus raser mange steder i verden, er al opmærksomhed rettet mod at få produceret flere vacciner i en fart. Vacciner redder liv og skal være med til at bremse pandemien. Men fordelingen er der ikke enighed om. Det eneste, der er sikkert, er, at der ikke er tilstrækkeligt med vacciner til hurtigt at få vaccineret alle globalt.
Men der er også opstået et andet, meget akut, problem. Medicinsk ilt er blevet en mangelvare.
”Ilt er den vigtigste medicin for svære og kritisk syge patienter med COVID-19. Alligevel mangler der ofte ilt, fordi infrastrukturen er blevet forsømt i årtier i lav- og middelindkomstlande,” fortæller Marc Biot, som er læge og operationel chef i Læger uden Grænser, og fortsætter:
”Før pandemien havde vi patienter, der led af lungebetændelse, malaria, blodforgiftning og andre sygdomme, ligesom vi også havde mange for tidligt fødte babyer, som døde, fordi de manglende medicinsk ilt. Men COVID-19 har sat fornyet fokus på problemet. Ustabil beholdning af ilt dræber.”
I en ny analyse understreger Læger uden Grænser, at ilt – ligesom vacciner og værnemidler – skal betragtes som et af de centrale redskaber til at håndtere COVID-19. Manglen på vacciner resulterer i flere smittede, så uden en mærkbar investering i at få iltbeholdningen og -infrastrukturen rettet op, vil vi blive ved med at se alvorligt syge dø af coronavirus, fordi de ikke har adgang til ilt.
I de fattigere lande, hvor Læger uden Grænser arbejder, er hospitaler og sundhedsklinikker ofte afhængige af ustabile og dyre ilt-forsyningskæder. Mens hospitaler i Danmark og andre velstillede lande ofte har egne oxygenanlæg og rør med koncentreret ilt ved hospitalssengene, må patienter i lav- og middelindkomstlande få ilt fra mindre iltflasker, der hurtigt løber tør. Sjældent er det nok til en kritisk syg patient.
Lige nu er Indien et eksempel på, hvor slemt det kan gå, når smitten rammer hårdt, og landet ikke er forberedt eller har den nødvendige forsyning af blandt andet ilt. Det samme sker i Brasilien. Også i Aden i Yemen mangler der ilt. På et af de hospitaler, hvor Læger uden Grænser arbejder, har der været flere patienter end senge, og hver dag bruger de 600 flasker ilt. Og der mangler akut mere, alt imens syge afvises i døren, fordi der ikke er plads til dem.
Læger uden Grænsers hold har i disse og lignende områder, hvor sundhedssystemerne i forvejen er overbelastede, fundet alternative løsninger for at få mere af den ilt, som patienterne desperat har brug for. I Sydafrika har de fx sat de små maskiner, der samler ilt fra luften, men som i sig selv ikke er kraftige nok til en alvorligt syg coronapatient, sammen, så de kan øge kapaciteten. Og i DR Congo har de sat iltflasker sammen for at lave en central iltbank.
”Sådanne praktiske løsninger redder liv, og dem har vi behov for flere af,” siger Marc Biot.
Ifølge Læger uden Grænser er der behov for, at globale donorer og regeringer sætter større fokus på ilt og både finder nødløsninger nu og her – og investeringer i infrastrukturen for ilt i sundhedssystemer på længere sigt.
Der er behov for flere maskiner, der kan samle ilt, særligt i landområder, hvor der ikke er iltanlæg. Samtidig skal prisen på ilt reguleres, og der skal laves lagre og ordentlige forsyningskæder til de hospitaler og klinikker, som er afhængige af iltflasker fra nuværende iltanlæg, der er under pres.
”Disse skridt er nødvendige for at redde liv, mens vi venter på, at regeringer gør noget ved den strukturelle underinvestering i ilt-infrastrukturen, som resulterer i, at nogle patienter gisper efter vejret,” siger Marc Biot.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Vedhæftede filer
Information om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
60.000 sæt af beskyttelsesudstyr på vej: Læger uden Grænser opskalerer indsatsen mod ebola i DR Congo20.5.2026 15:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Læger uden Grænser intensiverer indsatserne mod ebola-udbruddet i DR Congo og haster livsvigtigt beskyttelsesudstyr og sundhedspersonale til landet. Udbruddet, som skyldes den mere usædvanlige Bundibugyo-variant af ebolavirusset, er både bekymrende og udfordrende, lyder det fra organisationen.
Læger uden Grænser ansætter læge med stor FN- og NGO-erfaring som direktør13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I midten af august 2026 tiltræder Josephine Obel som ny direktør i Læger uden Grænser i Danmark.
Antallet af dræbte ved angreb mod lægehjælp fordoblet på bare et år4.5.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 2.000 mennesker blev dræbt i 2025 under angreb mod lægehjælp. Det er dobbelt så mange som året før. Læger uden Grænser opfordrer Danmark til gå forrest for at få straffet dem, der står bag angrebene.
Sudan går ind i sit fjerde år i krig: Over 2000 mennesker dræbt i angreb mod lægehjælp15.4.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går krigen i Sudan ind i sit fjerde år med et sundhedsvæsen, der styrer mod kollaps. Vaccinationssystemet er brudt sammen, sygdomsudbrud stiger, underernæring vokser, mens mødre- og børnedødeligheden tiltager. Samtidig er Sudan det land, hvor flest blev dræbt i 2025, mens de modtog eller gav lægehjælp.
Alle internationale Læger uden Grænser-medarbejdere tvunget ud af Gaza4.3.2026 11:47:24 CET | Pressemeddelelse
De israelske myndigheders registreringskrav til internationale NGO’er sætter nu Læger uden Grænsers internationale medarbejdere på porten. Organisationen fortsætter med at yde lægehjælp med lokalt ansatte. Men nødhjælp bliver fortsat blokeret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
