LO • Landsorganisationen i Danmark

Kritik af forlig om supplerende dagpenge

Del

”Det er både skørt og uretfærdigt. Stramningerne træder i kraft næste år, men forbedringerne får først virkning efter det næste folketingsvalg, som vi måske skal vente tre år på”. Sådan lyder LO-næstformand Ejner K. Holst’ kommentar til de nye regler om supplerende dagpenge, som regeringen er på vej med sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget, som skal udmønte dagpengeforliget fra oktober 2015, har netop været sendt i høring, og punktet om supplerende dagpenge møder kritik fra LO, FTF og Akademikerne.

– Der er både pisk og gulerod. Det usædvanlige er, at de svinger pisken med det samme, men venter med guleroden, siger Ejner K. Holst og tilføjer: – Og det er ærgerligt. For samlet set er der tale om en god pakke.

Tåbelige trakasserier

Lovforslaget betyder, at de forringelser, partierne er enige om, træder i kraft fra sommeren 2017. Men de åbenlyse forbedringer, der er på vej, først kan få virkning efter et valg, fordi partierne er bundet af dagpengeforliget fra 2008.

– Den gang var Liberal Alliance og Konservative med i forligskredsen. Det er ikke tilfældet nu, og derfor blokerer de for den del. Det er utilfredsstillende, at tåbelige Christiansborg-trakasserier skal ramme de lønmodtagere, der er afhængige af supplerende dagpenge, siger Ejner K. Holst.

I december blev partierne bag dagpengeforliget enige om at indføre forbedrede optjeningsmuligheder, som skal gøre det lettere og mere attraktivt at tage job af kortere varighed og derudover få supplerende dagpenge ved ledighed. Det er blandt andet de ændringer, der først kan træde i kraft efter et valg.

Stramningerne, der får virkning om godt et års tid, betyder blandt andet, at nogle lønmodtagere risikerer at miste ordinære dagpenge en hel måned, når de har opbrugt deres supplerende dagpenge, som følge af at den nye månedsmodel indføres.

– Det virker helt ulogisk og uvilkårligt. Hvis de nye skrappe vilkår får lov til at stå ved magt, kan det betyde, at nogle lønmodtagere bliver på dagpenge og fravælgere kortere job, siger Ejner K. Holst.

Læs det fælles høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne her

Kontakt pressekonsulent Morten Bruun, telefon 2989 1616.

Information om LO • Landsorganisationen i Danmark

LO • Landsorganisationen i Danmark
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00http://www.lo.dk/

Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum