Kristian Durhuus ny CEO i Molslinjen
Molslinjen og rederiet ForSea er i gang med en sammenlægning. Det sker samtidig med, at Molslinjens hidtidige CEO, Carsten Jensen, forlader posten for at blive ny CEO for Nordic Ferry Infrastructure i Oslo.
Nordic Ferry Infrastructure (NFI) er et holdingselskab, som fremover ejer både Molslinjen og det norske transportselskab, Torghatten.
Ny CEO for Molslinjen bliver den nuværende CEO for ForSea, Kristian Durhuus.
”Nu skal ForSea og Molslinjen integreres til ét sammenhængende rederi, som er rustet til især den kommende og igangværende grønne omstilling, som bliver afgørende for skibsfarten de kommende år”, siger Kristian Durhuus.
Efter seks år på posten forlader Carsten Jensen således jobbet som CEO i Molslinjen. Fra sin nye stol i Oslo-baserede NFI glæder han sig til at medvirke til den fortsatte udvikling, når de to rederier skal blive til et.
”Jeg er glad for, at Kristian Durhuus har takket ja til udfordringen. Med ham i spidsen får Molslinjen en erfaren CEO, som har gjort ForSea til et effektivt og veldrevet rederi”.
Rent praktisk tiltræder Kristian Durhuus i Molslinjen den 15. marts 2023, og i den mellemliggende periode vil Carsten Jensen stadig have ansvaret for Molslinjen.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder
Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingørbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen vinder AI-award i USA16.4.2024 07:21:23 CEST | Pressemeddelelse
På en scene i Orlando, Florida blev Molslinjen i nat dansk tid udråbt som vindere af Franz Edelman Award, der betragtes som "Nobelprisen i Operations Research”. Molslinjen vandt den prestigefyldte pris foran giganter som tyske ALDI, American Airlines, McDonalds i Kina, Indiske Tata Steel Limited og hollandske Transvision.
Alslinjens elfærge søsat8.4.2024 10:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Alslinjens nye elfærge til ruten mellem Bøjden og Fynshav kunne i weekenden for første gang vise sine flydeevner ved søsætningen på det tyrkiske værft Cemre. Se video i vedhæftede link.
Libitum gav rekord-påske på Øresund3.4.2024 13:34:54 CEST | Pressemeddelelse
Øresundslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Det blev en påske med rekordmange gående passagerer, og en påske hvor særligt færgernes restauranter trak mange mennesker ud på vandet. Særligt den nye restaurant på Tycho Brahe, Libitum Social Dining, fik en forrygende start.
Biler satte rekord i påsken2.4.2024 12:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Bornholmslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Påsken på Bornholm blev på overførte biler bedre end nogensinde – og var på antallet af passagerer snublende nær på rekordåret 2022.
God påske på Kattegat2.4.2024 12:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Påsken på Kattegat blev bedre end sidste år og antallet af biler og passagerer var tæt på rekorden i post-corona-året, 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum