Krisekorps af erhvervsfolk klar med råd om coronalån

Når statens coronalån til erhvervslivet skal betales tilbage i dag 1. april 2022, kan det betyde, at mange tusind mindre virksomheder må erkende, de ikke har økonomi til at drive virksomheden videre som før og i værste fald risikerer en konkurs.
Antallet af konkurser i Danmark har været ekstraordinært lavt i 2020 og 2021, men nu gør de cirka 130 frivillige erhvervsfolk i programmet Early Warning, som yder gratis og uvildig rådgivning, sig klar til et boom af henvendelser fra ejere af små og mellemstore virksomheder, som har brug for eksperthjælp til at ride et muligt finansielt stormvejr af:
"Vi ser i vores daglige arbejde, at mange små forretningsdrivende vil få problemer med at betale moms- og skattelån tilbage. Det kan skyldes, at de enten ikke har sat penge til side til at betale lånene tilbage eller ikke har prioriteret at få lavet de nødvendige løbende investeringer, mens de har kunnet få hjælpepakker. For nogle kan det meget vel blive en brat opvågning", siger Morten Møller, der er national projektleder for Early Warning-programmet.
Det anslås, at omkring 40 procent af mindre og mellemstore virksomheder har optaget moms- eller skattelån i forbindelse med corona-pandemien. Penge, som nu skal betales tilbage til staten:
"Men ingen har overblik over, hvad de enkelte virksomheder har gjort med lånet. Har de brugt pengene til løn og andre løbende udgifter, har de investeret i varelager eller webshop, eller har de dem liggende klar i madrassen", siger Morten Møller.
Rådgivningen fra Early Warning kan handle om, hvilke konsekvenser for likviditeten det har at udskyde tilbagebetalingen op til yderligere to år, hvilket vil indebære en månedlig rente på 0,7 procent, som svarer til en årlig rente på over otte procent, eller være hjælp til nye afdragsordninger hos eksempelvis Gældsstyrelsen og andre långivere. Det kan også være tiltag for at øge salget, omlægge lån, planlægge opgaver, effektivisere driften osv., som de frivillige rådgivere sædvanligvis hjælper virksomhederne med, så de overlever eller landet blødt i en eventuel konkurs:
"Vi er klar, men kan selvfølgelig hurtigst hjælpe dem, som ringer først", siger Morten Møller.
Virksomhedsejere skal kontakte Early Warning i det regionale Erhvervshus, som hjælper med at danne overblik over situationen og planlægge en løsning for både virksomhed og ejer. Efter behov tilknyttes en frivillig rådgiver, som hjælper virksomheden med at gennemføre løsningen og komme på fode igen.
Fakta om Early Warning
Erhvervsstyrelsen etablerede Early Warning-programmet i 2007. Siden er der vejledt omkring 7500 små og mellemstore virksomheder, der oplever modgang. Kontakt til Early Warning sker gennem i landets seks Erhvervshuse, og programmet administreres af Erhvervshus Midtjylland.
Early Warning i Danmark er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder

Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Early Warning hjælper virksomhedsejere igennem modgang - før det er for sent
Early Warning er et gratis, fortroligt og uvildigt tilbud til dig som virksomhedsejer, som oplever modgang i din virksomhed, og gerne vil gøre noget ved det. Uanset om den skal lukke eller fortsætte.
Vi har hjulpet over 7.500 virksomheder videre siden 2007. Til gavn for både ejere, virksomheder og os alle sammen. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Ny analyse: Midtjyske virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft – international arbejdskraft kan være en del af løsningen10.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af alle virksomheder kæmper med at finde kvalificerede medarbejdere. Det viser en ny analyse af kompetenceforsyningen i Region Midtjylland for Erhvervshus Midtjylland, Business Region MidtVest og Business Region Aarhus. Der findes dog et stort uudnyttet potentiale i international arbejdskraft, viser analysen.
SMV'er kan miste kunder, hvis de ikke tager cybersikkerhed alvorligt3.9.2025 10:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at SMV'er mangler beredskabsplaner, der dækker cybersikkerhed og eksterne forpligtelser, samtidig med at de vil opleve skærpede krav fra store samarbejdspartnere. Cybersikkerhed er ikke længere et tilvalg, men et konkurrenceparameter, mener erhvervshus.
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum