Kriminaliteten falder blandt børn i udsatte boligområder

Kriminaliteten er faldende blandt børn og unge i udsatte boligområder. Antallet af mistanker mod 10-14-årige i udsatte boligområder er fra 2011 til 2017 faldet fra 15 til 11 mistanker for hver 1000 børn, mens tallet på landsplan i samme periode har ligget konstant lavt på 4 mistanker for hver 1000 børn.

Det er en af konklusionerne fra en evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser til at forebygge kriminalitet i udsatte boligområder, som VIVE og Rambøll har foretaget for Landsbyggefonden. Evalueringen har undersøgt 89 helhedsplaner, der dækker de såkaldte hårde ghettoer, ghettoer og udsatte boligområder.

Positiv udvikling: 27 procent færre mistanker mod 10-14-årige
Selvom antallet af mistanker i 2017 stadig er næsten tre gange højere end på landsplan, er faldet på 27 procent i de udsatte boligområder markant og bemærkelsesværdigt. De færre mistanker mod børn falder sammen med, at Landsbyggefonden i samme periode hvert år har bevilget 220 millioner kroner til boligsociale indsatser.

”Det er stærkt positivt, at de helt unge fra udsatte boligområder sjældnere begår kriminalitet, end de gjorde i 2011. Vi kan se, at de boligsociale aktiviteter har haft fokus på tidlig forebyggelse - dem vi populært kalder lillebrødrene - og på at fastholde dem i skole og fritidsaktiviteter, så de styrker deres sociale kompetencer,” siger chefanalytiker Gunvor Christensen fra VIVE, der har stået i spidsen for evalueringen.

Med i det positive billede tæller også, at den såkaldte tilbagefaldsprocent for de 10-14-årige i udsatte boligområder også er faldet, mens den på landsplan er uændret.

De 15-20-årige i udsatte boligområder er også blevet mindre kriminelle fra 2011 til 2017, hvis man kigger på antallet af sigtelser. Faldet er dog langt mindre markant end for de 10-14-årige, og det samlede fald dækker også over en stigning fra 2011-2013.

Kriminelle forældre har oftere børn, der begår kriminalitet
VIVEs evaluering har fundet en række faktorer, der kan kædes sammen med kriminalitet hos børn og unge. For eksempel er risikoen for at havne i kriminalstatistikken markant højere, hvis en forælder eller andet nært familiemedlem har en dom for kriminalitet – selv når man justerer for familiens øvrige baggrund.

”Udover kriminelle forældre er der mange flere forhold, der har betydning for, om børn og unge stifter bekendtskab med kriminalitet. Derfor er der behov for, at arbejdet med børnene både kommer hele vejen rundt om børnenes udfordringer og er målrettet familiedynamikkerne,” siger Gunvor Christensen.

Fravær og mistrivsel i skolen er advarselslamper
En vigtig pointe i evalueringen er, at de børn og unge fra udsatte boligområder, der begår kriminalitet, ofte er de samme som dem, der har fravær og mistrives i skolen. Pointen understreger en af evalueringens anbefalinger, nemlig at der er brug for at styrke det eksisterende samarbejde, hvor boligforeninger, skole, SSP-samarbejde og politi går til opgaven ud fra en helhedsorienteret tilgang. Konkret anbefaler evalueringen for eksempel, at politiet bør være repræsenteret både i bestyrelserne og i styregrupperne for de boligsociale indsatser.