Krifa om manglende penge til efteruddannelse i finanslov: - Vi har ikke råd til at lade være
31.8.2022 15:17:28 CEST | Krifa | Pressemeddelelse

Det er ikke mere end 24 timer siden, at landets statsminister Mette Frederiksen til et pressemøde fortalte, hvordan der skulle sættes turbo på den grønne omstilling, mens hun stod side om side med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og fem stats- og regeringschefer fra Østersøregionen.
Men den prioritering er svær at se i regeringens forslag til finanslov, hvor efter- og videreuddannelse er nem at overse.
- Det er nu toget kører, og regeringen stiller Danmark på perronen med et manglende fokus på efter- og videreuddannelse, siger Eik Dahl Bidstrup, der er formand i Krifa.
- Omstilling af arbejdsstyrken er alfa omega i den grønne omstilling. Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Vi har som samfund på ingen måde råd til at spare her, og det er hovedrystende, at vores statsminister vil have sat turbo på den grønne omstilling, men ikke giver de danske lønmodtagere en chance for at få kompetencerne til at løfte på det, fortsætter han.
Flere midler til arbejdsmiljø
Det er generelt en snæver finanslov, og det kommer også til udtryk med det noget sparsomme beløb, regeringen afsætter til arbejdsmiljøindsatser.
- Det er vigtigt, at der sættes penge af til arbejdsmiljøområdet, og det er godt, at det er langsigtede investeringer, lyder det fra Krifas formand, som fortsætter:
- Men det er tvingende nødvendigt med langt større investeringer i danskernes trivsel. Vi er alle vidne til, hvordan sygeplejersker, pædagoger, lærer osv. flygter fra deres fag, fordi de mistrives. Det kan vores velfærdssamfund ikke holde til.
Eik Dahl Bidstrup understreger, at et øget fokus på trivsel giver godt igen i form af mindre sygdom, højere produktivitet og større arbejdsudbud. Det slår forskning fra Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka fast.
- Jeg vil kraftigt opfordre politikerne på Christiansborg til at lægge valgkampen på hylden for en stund og i stedet fokusere på at sikre en sund og stærk arbejdsstyrke i Danmark. Det er trods alt det, vores fremtid skal stå på, siger Krifas formand.
Nøgleord
Kontakter
Eik Dahl BidstrupFormand
Tlf:40330777eikb@krifa.dkMette A. ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Regeringen under anklage i FN-organ for politisk forskelsbehandling5.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering skal nu redegøre for favoriseringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i to konkrete sager over for FN’s særlige organisation for arbejdsmarkedet, ILO, (International Labour Organization). Det sker som følge af en klage fra Krifa over regeringens ageren i forbindelse med den omstridte overenskomstbaserede certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som Folketinget vedtog i september, samt nedsættelsen af Arbejdsmarkedsrådet sidste år oplyser Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Gør det billigere for alle at forsikre sig mod ledighed29.9.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være billigere for dimittender at være medlem af en a-kasse. Sådan lyder ét af regeringens forslag til finansloven for 2027 – og det er den helt rigtige vej at gå. Men udspillet bør udvides og gælde alle uanset alder og anciennitet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

