Krifa om digitale samtaler med ledige: Uforståeligt at det ikke fortsætter
21.6.2021 17:14:20 CEST | Krifa | Pressemeddelelse

Digitale samtaler med ledige medlemmer blev fra den ene dag til den anden det nye normal i Krifa og landets øvrige a-kasser, da Corona-pandemien ramte Danmark sidste år. Det har ifølge Marianne Ehlers, der er beskæftigelseschef i Krifa, været en stor succes blandt medlemmerne, der har oplevet en øget fleksibilitet. Men den 1. august 2021 er det tilbage til kravet om fysisk fremmøde.
- Det kan sagtens lade sig gøre at have en nærværende, inspirerende og udbytterig samtale over telefonen eller på computeren. Det er det seneste halvandet år et tydeligvis bevis på, hvor medlemmer er kommet lige så hurtigt i job eller på efteruddannelse som ellers, lyder det fra Marianne Ehlers, der undrer sig over, at de gode erfaringer fra Corona-nedlukningen ikke tages med ud på den anden side.
- Fleksibiliteten betyder meget for medlemmet, og hvis et digitalt møde fungerer for både os og medlemmet, er det uforståeligt, at de skal tvinges til at møde fysisk op. Det skal jo ikke være et enten eller. Hvis vi som a-kasse eller medlemmet ønsker et fysisk møde, skal det naturligvis være muligt, tilføjer hun.
Beskæftigelseschefen understreger, at det ikke kun er i Krifa, at medlemmerne har været glade for de digitale samtaler. Danske A-kasser, der repræsenterer størstedelen af de danske a-kasser, og hvis bestyrelse Krifas beskæftigelseschef er en del af, har samme oplevelse.
Større valgfrihed
De digitale samtaler udfases i takt med Corona-restriktionerne, men partierne bag Arne-pensionen foreslår, at landets ledige selv skal kunne vælge, om de vil møde op til samtaler i jobcentre og a-kasser eller tage dem telefonisk eller digitalt, når de har været ledige i over et halvt år. Det er langt fra godt nok ifølge Marianne Ehlers.
- Hvorfor skal længere ledighed være lig med større fleksibilitet? Der bør være valgfrihed for alle, uanset om man har været ledig i 14 dage eller syv måneder, siger beskæftigelseschefen, som er uforstående overfor den forskelsbehandling, regeringen lægger op til med deres forslag.
I Krifa oplever man, at de ledige er ekstra motiveret den første tid, og ifølge Marianne Ehlers risikerer den gejst at blive slukket, hvis de tvinges til fremmøde.
- For os er det vigtigt at se det enkelte menneske, og hvad der motiverer og fungerer bedst for lige præcis denne person. Her er valgfriheden mellem fysiske møder og digitale unægteligt et vigtigt redskab, siger Marianne Ehlers.
Nøgleord
Kontakter
Mette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder

Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
Krifa: Arbejdslivskommission bør også se på udfordringer i dagpengesystemet4.5.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt og robust dagpengesystem er en vigtig forudsætning for et godt og velfungerende arbejdsliv. Derfor bør en kommende arbejdslivskommission ud over vigtige emner som bedre worklife-balance og forebyggelse af stress også omfatte de aktuelle udfordringer i dagpengesystemet herunder den faldende forsikringsgrad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
