Krifa: Forståelsespapir er ambitiøst men ukonkret
26.6.2019 14:43:30 CEST | Krifa | Pressemeddelelse

Krifa har ventet i spænding på, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fik forhandlet en aftale på plads med Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Det er blevet til ’en politisk forståelse’, som ifølge Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, indeholder mange gode elementer i forhold til arbejdsmarkedet og de danske lønmodtagere.
- Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til den nye regering med Mette Frederiksen i spidsen. Det er på mange måder en ambitiøs aftale, de har landet, siger Søren Fibiger Olesen, og fortsætter:
- Jeg blev særligt begejstret på danskernes vegne, da jeg læste afsnittet på side 13 om en fleksibel tilbagetrækning. Det er også helt rigtigt set, at aftalen om seniorførtidspension, som den tidligere regering fik på plads, bliver ført ud i livet.
Formanden for Krifa roser også initiativet om at styrke den danske arbejdsmodel.
- Det er meget interessant, at de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked i højere grad skal præges af respekt og dialog. Det har vi 120 års erfaring med i Krifa, så vi bidrager selvfølgelig gerne i den proces, siger Søren Fibiger Olesen.
Alt for ukonkret
Dialogsynet er ikke det eneste, som Krifa gerne bidrager med. Ifølge formanden er forståelsespapiret alt for ukonkret og uhåndgribeligt, så Krifa hjælper gerne med at konkretisere på de arbejdsmarkedsrelaterede områder.
- Der er generelt set ikke meget om arbejdsmarkedet i den nye aftale, og det, der er, er meget ukonkret. Det er ikke fair over for de danske lønmodtagere – for hvad skal de forvente sig af den nye regering? Kan Arne (fra S’ egen kampagne, red.) fx få lov til at gå tidligt på pension eller ej? Skal deltidsansatte tvinges til fuldtid, eller skal de lokkes på anden vis? Hvordan vil regeringen sikre, at arbejdsmiljøet reelt bliver bedre?, spørger Søren Fibiger Olesen. Han fortsætter:
- Alle de gode intentioner kan vi i Krifa hjælpe med at konkretisere, så det bliver til handling og dermed gør en mærkbar forskel blandt de danske lønmodtagere.
Krifa glædes over, at det nye flertal i Folketinget bl.a. vil arbejde for:
- Mindre sygefravær
- Et forbedret arbejdsmiljø
- Opkvalificering af ufaglærte
- En målrettet beskæftigelses- og opkvalificeringsindsats
- At offentlige overenskomstforhandlinger i højere grad baseres på respekt og dialog
- Fleksibel tilbagetrækning
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Mette Christiansen, tlf.: 51381898
Billeder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
