Krifa-formand om godskørselsforlig: Mangfoldigheden reddet på målstregen
10.6.2020 08:13:07 CEST | Krifa | Pressemeddelelse

Siden 2015 har skiftende regeringer, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og brancheforeninger kæmpet for en regulering på transportområdet, blandt andet fordi social dumping er et stort problem i branchen. Den er nu landet, og den nye godkørselslov indebærer, at vognmændene skal leve op til et vist overenskomstniveau.
- Godt, at der langt om længe er kommet en regulering og et værn mod social dumping. Skammeligt, at det skulle tage fem år, siger Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa.
Tæt på monopol
I den nye lov er der plads til flere forskellige overenskomster, så længe de ikke afviger markant fra den bredeste overenskomst på området, som lige nu er 3F’s. Krifa har også overenskomster på transportområdet, og Søren Fibiger Olesen er derfor lettet over den endelige regulering.
- 3F nægtede i årevis at være med til at fastsætte en mindstebetaling i branchen, men jeg skal love for, piben fik en anden lyd, da de øjnede muligheden for, at det kunne blive deres overenskomst, alle skulle følge. Dermed ville de reelt få monopol på transportområdet i Danmark, siger Krifa-formanden.
Skidt kultur
I det første udkast til lovforslag blev der lagt op til, at alle skulle følge 3F’s overenskomster for at få en godskørselstilladelse. Et udkast, som 3F selv har været med til at udforme sammen med Dansk Arbejdsgiverforening.
- Heldigvis har vi stadig politikere i dette land, som synes, at det er værd at kæmpe for valgfrihed, og mangfoldigheden blev reddet på målstregen, lyder det fra Søren Fibiger Olesen, der mener, at monopol-tilstande skaber en skidt kultur.
- Det er så godt, at der fortsat kan være flere fagforeninger om at lave overenskomster i transportbranchen. Vi har det seneste år set mange eksempler på en kultur, hvor 3F går mere op i magt end danskernes trivsel. Derfor undrede det mig meget, hvis den opførsel skulle belønnes med monopol, fortsætter Krifa-formanden.
Beskyttelse af chaufførerne
Krifa har i mange år kæmpet for en model, hvor det var den enkelte chauffør, der får ret til en mindstebetaling. I stedet bliver vognmanden nu forpligtet over for de danske myndigheder.
- Vi havde hellere set, at medarbejderen fik en rettighed frem for, at arbejdsgiver fik en forpligtelse. Men vi er glade for enhver beskyttelse af chaufførerne, siger Søren Fibiger Olesen og tilføjer, at Krifa netop er i gang med overenskomstforhandlinger på transportområdet.
Kontakter
Søren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkFie Rødkjær MøllerPressekoordinator
Tlf:21642021frn@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
Krifa: Arbejdslivskommission bør også se på udfordringer i dagpengesystemet4.5.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt og robust dagpengesystem er en vigtig forudsætning for et godt og velfungerende arbejdsliv. Derfor bør en kommende arbejdslivskommission ud over vigtige emner som bedre worklife-balance og forebyggelse af stress også omfatte de aktuelle udfordringer i dagpengesystemet herunder den faldende forsikringsgrad.
Krifa: Ulovliggør blokade mod virksomheder med overenskomst17.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være ulovligt at indlede blokader mod overenskomstdækkede virksomheder med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Sådan lyder opfordringen i et brev til folketingspolitikerne fra Jane Heitmann, formand for Krifa, efter at fagforbundet 3F landet over har truet en række virksomheder som webshoppen Viamaja i Viborg, eventstedet Tobbers i Kolding og senest industrivirksomheden Bendix Tool i Kalundborg med blokade og sympatikonflikter. Alle virksomheder med overenskomster og gode vilkår for de ansatte helt efter bogen i den danske model.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

