Krifa-formand om børns sygedage: Efteråret bliver en udfordring
24.8.2020 10:41:08 CEST | Krifa | Pressemeddelelse

Siden Danmark lukkede ned i marts måned på grund af Corona-virus, har vi vasket og sprittet hænder som aldrig før. Vejret har været lunt, og markant færre mennesker har været samlet. Men med efteråret og samfundets genåbning følger feber og snotnæser.
- Vi har haft årstiden med os, samtidig med at vi har været påpasselige. Det giver færre sygedage generelt. Men snart slæber børnene host og nys med hjem fra institutioner, og så begynder pasningsudfordringerne igen på et arbejdsmarked, der lige nu er ekstra presset, siger Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa.
Lang ventetid
Allerede i foråret opfordrede formanden til, at vi benytter den aktuelle situation til at få ryddet op i det, han mener er et gammeldags system.
- Lige nu er bedsteforældre ikke en pasningsmulighed. Men sandheden er, at bedsteforældre heller ikke før Corona-virus sad standby til at passe børnebørnene. Det hører fortiden til, at man kan tage den mulighed for givet, siger Søren Fibiger Olesen og fortsætter:
- Vi har allerede set, hvordan frustrerede forældre skal vente flere dage på en Corona-test til deres børn, og det betyder for nogle, at de ikke kan passe deres arbejde.
15 sygedage om året
Som systemet er nu, er det overenskomstbestemt, om man overhovedet har ret til at blive hjemme med sygt barn og i så fald hvor længe. Flere hundrede tusinde danskere arbejder uden overenskomst.
- Krifa har længe foreslået en model, som løser problemet på den lange bane, så forældre kan passe deres arbejde med god samvittighed uden at skulle melde sig syg eller bruge værdifuld ferie, siger Søren Fibiger Olesen.
I Krifas forslag har forældrene ret til 15 sygedage om året pr. barn. Man vil få udbetalt, hvad der svarer til højeste dagpengesats. Finansieringen i forslaget er efter svensk model, hvor lønkompensationen betales af Forsäkringskassen, der er ejet af staten, og som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler til.
Nøgleord
Kontakter
Søren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkFie Rødkjær MøllerPressekoordinator
Tlf:21642021frn@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
Krifa: Arbejdslivskommission bør også se på udfordringer i dagpengesystemet4.5.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt og robust dagpengesystem er en vigtig forudsætning for et godt og velfungerende arbejdsliv. Derfor bør en kommende arbejdslivskommission ud over vigtige emner som bedre worklife-balance og forebyggelse af stress også omfatte de aktuelle udfordringer i dagpengesystemet herunder den faldende forsikringsgrad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

