Bølge to af #MeToo-bevægelsen i Danmark buldrer løs i medierne, efter tv-værten Sofie Linde delte sin historie og inspirerede mange kvinder i mediebranchen til at gøre det samme. Hurtigt spredte oprøret sig til andre brancher, og HR-afdelinger på landets virksomheder har fået mere end almindeligt travlt.

Nu tyder det også i Krifa på, at det store mediefokus har fået flere medlemmer til at ringe til fagforeningen for at søge råd, vejledning eller måske starte en sag på baggrund af en krænkelse på jobbet.

- Jeg håber, at det store mediefokus og de mange historier kan fjerne noget skyld og skam, som ofte præger kvinderne i de her sager. De kan måske se, at de ikke er alene og blive mindet om, at det ikke er i orden, siger Jane Kjær Klausen, der er advokat i Krifa.

Aldrig deres skyld
Fagforeningen har typisk få henvendelser om sexchikane, og i september sidste år var der kun én enkelt henvendelse om krænkende adfærd. I år er der 16 henvendelser kun i september, hvor debatten har fyldt meget i medierne.

- Det er et sårbart emne, og de færreste har lyst til at blive sat i bås eller hænge nogen ud. Men nu kan flere kvinder se, at det aldrig er deres skyld, og at en krænkelse skal have konsekvenser for krænkeren og ikke kun for offeret. Ellers stopper vi jo aldrig den dårlige kultur, siger advokaten, der sagtens forstår de kvinder, der har tøvet med at ringe.

Svære gråzoner
Ifølge Jane Kjær Klausen er det gråzonerne, der er de sværeste. Der, hvor man føler sig krænket, men hvor det er svært at gengive og forklare.

- Det er ikke svært i sager som Sofie Lindes at vurdere, at det er forkert på mange niveauer. Det kan være svært for offeret at reagere af mange årsager, men de færreste er uenige i, at det er magtmisbrug og helt uacceptabelt, siger advokaten og fortsætter:

- Ofte er det ikke handlingen eller ordene i sig selv, men konteksten og intentionen, og den kan være svær for kvinderne at bevise. Og så lader de det bare ligge eller finder sig i det.

Kontakt fagforeningen
Jane Kjær Klausen opfordrer danskerne til at gå til deres fagforening, hvis de er det mindste i tvivl. Det er ikke sikkert, at der kan køres en sag på baggrund af henvendelsen, men det kan hjælpe at sparre med andre om hændelsen og ens handlemuligheder og i det hele taget sige det højt.

- Forhåbentlig har den her bølge også fået HR-afdelingerne til at blive bedre rustet til at komme dårlig og krænkende kultur til livs og gøre medarbejderne det klart, hvor de kan gå hen, hvis de har brug for råd, sparring eller handling, siger Jane Kjær Klausen.

Det er endnu uvist, hvor mange af henvendelserne der bliver til egentlige sager.