Krifa efter åbningstale: Højere arbejdslyst er en del af løsningen på manglende arbejdskraft

Vi har udfordringer på det danske arbejdsmarked. Og vi mangler medarbejdere. Både i erhvervslivet og velfærdssamfundet. Sådan lød det fra Mette Frederiksen til åbningstalen.

- Det var en flot tale fra statsministeren. Det vækker genklang hos os i Krifa, når hun vælger at tage emnet om mangel på arbejdskraft op, lyder det fra Eik Dahl Bidstrup, der er formand for Krifa og 185.000 lønmodtagere.

Ifølge formanden overser statsminister Mette Frederiksen et vigtigt element i arbejdet med at finde flere hænder.

- Vi bliver simpelthen nødt til at tale om danskernes trivsel, når vi taler om arbejdsudbud. Hæver vi danskernes trivsel med bare ét enkelt point på en skala fra 0-100, så er der altså tale om, at arbejdsudbuddet kan hæves med intet mindre end 4.407 årsværk, slår Eik Dahl Bidstrup fast og refererer til et større forskningsprojekt, som Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka Advisory står bag.

Flere hundrede årsværk i velfærden
Statsministeren siger i sin tale, at mere lempelige regler for udenlandsk arbejdskraft, skatter og afgifter samt reformer kan øge beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Men at det er mere kompliceret, når det kommer til velfærdssamfundet og det offentlige.

- Vores forskning viser, at det ikke kun er i det private, at en højere trivsel giver flere hænder. Det er over hele banen, siger formanden for Krifa.

Alene blandt SOSU’er er det muligt at få 500 ekstra årsværk ved at øge deres arbejdslyst med 2,9 point på en skala fra 0 – 100. Det samme mønster gør sig gældende for andre faggrupper i velfærden ifølge forskningen fra Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka Advisory.

- Der er alt mulig god grund til at prioritere lønmodtagernes trivsel. For alt dette sker, mens medarbejdere trives bedre – ja faktisk fordi medarbejdere trives bedre, slutter Eik Dahl Bidstrup.

Fakta

Effekten sker på tre områder:

Medarbejdere, der trives, går senere på pension
Vi ved fra vores forskning, at arbejdslysten betyder noget for, hvornår vi ønsker at gå på pension. Personer med den laveste arbejdslyst ønsker at trække sig tilbage i en alder af ca. 62 år sammenlignet med en alder på ca. 66 år for gruppen med den højeste arbejdslyst. Dermed er det også muligt at beregne potentialet i at løfte arbejdslysten – set ift. et ønske om at øge det samlede arbejdsudbud. Hæver vi arbejdslysten 1 point øger det arbejdsudbuddet med 2019 årsværk.

Medarbejdere, der trives, er mindre syge
På samme måde gælder det ift. sygefravær. I forskningsprojektet har vi dokumenteret sammenhængen mellem lav arbejdslyst og højt sygefravær. Og dermed kan vi også dokumentere potentialet i en gennemsnitlig stigning i arbejdslysten – via nedbragte sygefraværsdage omregnet til antal årsværk. Hæver vi arbejdslysten med 1 point giver det 1520 årsværk.

Mennesker, der trives, arbejder mere
Og endelig kender vi også fra forskningsprojektet sammenhængen mellem høj arbejdslyst og et højere gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. uge. Hæver vi arbejdslysten med 1 point giver det 868 årsværk.