Krifa

Krifa: Det er en ommer Troels Lund

Del
Beskæftigelsesministeren vil lempe reglerne for, hvad 13-15 årige må, når de har fritidsjob. I forvejen er det meget begrænset, hvad børn må arbejde med, inden de bliver 15 år, og sådan bør det også blive ved med at være, siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen:

Jeg synes det er en god idé, at unge bliver kendt med arbejdsmarkedet allerede i teenageårene. Men jeg synes, at børn i 13-15 års alderen først og fremmest skal have lov til at være børn og passe deres skole og lege med deres kammerater. Derfor mener jeg, at vi skal holde fast i hovedreglen om, at man skal være 15 år, inden man begynder at have fritidsjob.

Ministerens argument for at lempe reglerne er ifølge Ugebrevet A4, at han ønsker at give 13-15 årige bedre vilkår for at få et fritidsjob. Jeg har dog svært ved at se, at man giver børnene bedre vilkår ved at give dem mulighed for at arbejde i eksempelvis barer og restauranter blandt berusede voksne, siger Søren Fibiger Olesen.

I Krifa ønsker vi først og fremmest at sikre, at børnene får lov til at være børn. Dernæst ønsker vi, at de senere får en sikker og god entré på arbejdsmarkedet, når de er klar til det. Det sidste gør man for os at se bedst ved at holde fast i de nuværende regler på området, siger Søren Fibiger Olesen.

Kontakt:

Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa, mobil: 25444008

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye