Krifa: Alle ledere skal have grundlæggende stress-kursus
21.5.2021 06:00:00 CEST | Krifa | Pressemeddelelse
Èn ud af 10 lønmodtagere mener ikke, at de ville kunne tale med deres leder, hvis de fik tegn på stress. Det viser en ny undersøgelse, Epinion har lavet for Krifa. Mange svarer blandt andet, at stress viser tegn på svaghed, eller at de ikke er dygtige nok.
- Det er alarmerende mange og et kæmpe problem både for medarbejderen og lederen. Til syvende og sidst har lederne her fejlet i at skabe et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, siger Krifa-formand Søren Fibiger Olesen og fortsætter:
- Det resulterer i, at mange medarbejdere ikke rækker ud, før de bryder helt sammen og ikke kan overskue selv de mindste ting.
Nationale stresscentre
Krifa foreslår, at der etableres nationale stresscentre, hvor landets ledere skal have et grundlæggende kursus i at forebygge og håndtere stress.
- Det er klart, at alle ledere ikke kan have samme forudsætninger, når det kommer til stresshåndtering eller trivsel generelt. Men konsekvenserne ved dårlig ledelse er alt for store til, at det skal være et lotteri, om man havner i et job, der kan gøre en syg, siger Søren Fibiger Olesen.
Formanden anerkender fuldt ud, at det kan være dyrt at forebygge stress. Men han mener heller ikke, at virksomhedsejere eller samfundet har råd til at lade være.
- Stress-sygemeldinger koster og kan sprede sig, fordi kolleger må tage over. Hvis man ser sine medarbejdere som svage, fordi de knækker, så er man selv en dårlig leder, siger Søren Fibiger Olesen.
Stressfond på mindre virksomheder
Krifa foreslår, at der oprettes en stressfond målrettet mindre virksomheder med under 25 ansatte. Stressfonden skal fungere på samme måde som den statslige barselsfond, hvor alle virksomheder, der er omfattet, betaler bidrag i forhold til antal af årsværk i virksomheden. Det vil ruste dem økonomisk til at håndtere og forebygge stress-sygemeldinger, selv om de ikke har en stor HR-afdeling eller midler til at arbejde med trivsel.
Der skal også kunne søges om ansættelse af en vikar for en stress-sygemeldt medarbejder, ligesom puljens midler skal bruges til initiativer, der behandler og forebygger stress – fx psykologhjælp og uddannelse. I dag er det op til hver enkelt virksomhed, hvilken hjælp der tilbydes medarbejderne – hvis nogen overhovedet.
Nøgleord
Kontakter
Fie Rødkjær MøllerPressekontakt
Tlf:21642021frn@krifa.dkSøren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkLinks
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Regeringen under anklage i FN-organ for politisk forskelsbehandling5.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering skal nu redegøre for favoriseringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i to konkrete sager over for FN’s særlige organisation for arbejdsmarkedet, ILO, (International Labour Organization). Det sker som følge af en klage fra Krifa over regeringens ageren i forbindelse med den omstridte overenskomstbaserede certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som Folketinget vedtog i september, samt nedsættelsen af Arbejdsmarkedsrådet sidste år oplyser Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Gør det billigere for alle at forsikre sig mod ledighed29.9.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være billigere for dimittender at være medlem af en a-kasse. Sådan lyder ét af regeringens forslag til finansloven for 2027 – og det er den helt rigtige vej at gå. Men udspillet bør udvides og gælde alle uanset alder og anciennitet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
