Beskæftigelsesministeriet

Krav til udenlandske virksomheder: Skal tilmeldes RUT, ellers vanker der tvangsbøder

Del
Arbejdstilsynet kan fra 1. juli udstede daglige tvangsbøder til udenlandske virksomheder, der nægter at anmelde sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Kursen skærpes over for udenlandske virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Fremover koster det daglige tvangsbøder, indtil virksomhederne har anmeldt sig. Det har Folketinget i dag vedtaget.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

”Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis udenlandske virksomheder nægter at anmelde sig i RUT, fordi det bedre kan betale sig at lade være. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi sætter hårdere ind over for virksomheder, der ikke gør, så det koster daglige tvangsbøder, indtil de er anmeldt i RUT. Udenlandske virksomheder er velkomne i Danmark, men de skal selvfølgelig overholde reglerne på vores arbejdsmarked. Det er ikke til diskussion.”

Arbejdstilsynet får med lovændringen hjemmel til at påbyde, at en udenlandsk virksomhed straks skal anmelde sig i RUT, hvis det konstateres, at virksomhederne ikke har overholdt anmeldelsespligten. Hvis virksomheden fortsat ikke anmelder sig i RUT, kan virksomheden få daglige tvangsbøder, indtil anmeldelsen sker. Bøden er dagligt på mindst 1500 kroner.

Initiativet om tvangsbøder er en del af finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor det blev besluttet at fortsætte en forstærket indsats for ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Lovændringen sker for at rette op på det forhold, at udenlandske virksomheder, der undlader at anmelde sig i RUT, kun kan få én enkelt bøde, hvis der er tale om samme tjenesteydelse på samme sted. Derefter kan virksomheden fortsætte med at bryde loven uden, at det har nogen konsekvens.

Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2018.

Læs mere om lovændringen på Folketingets hjemmeside 

Om Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, skal anmelde sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, også kaldet RUT.

RUT er et redskab for Arbejdstilsynet og SKAT til at føre tilsyn med, om udenlandske virksomheder betaler skat og overholder arbejdsmiljøloven i Danmark. Hvis virksomhederne ikke anmelder sig i RUT, ved myndighederne ikke, at de er i landet, og kan derved ikke tjekke, om de overholder reglerne på arbejdsmarkedet.

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Særligt yngre kvinder udsættes for seksuel chikane – når det sker for mænd, fortæller de ikke om det8.3.2024 06:05:16 CET | Pressemeddelelse

Særligt yngre kvinder udsættes for seksuel chikane. Blandt kvinder i alderen 15-25 år har omkring 16 procent angivet, at de har oplevet seksuel chikane inden for det seneste år, og en tilsvarende tendens ses blandt helt unge kvinder mellem 15 og 17 år. Blandt mænd i aldersgruppen 15-25 år angiver 3 pct., at de har været udsat for seksuel chikane. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets publikation ”Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet”.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye