Krav om udflytning lukker 18 uddannelser på Aalborg Universitet
12.1.2022 12:35:34 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet (AAU) lukker for optag på 18 uddannelser og flytter to uddannelser til Esbjerg og Hjørring for at nå regeringens krav om at reducere universiteternes optag i de fire store byer med 10 procent frem til 2030.
Størstedelen af de uddannelser, der lukkes, er inden for humaniora. AAU’s campus i København bærer omkring to tredjedele af reduktionen, mens hovedcampus i Aalborg står for en tredjedel af de i alt 768 studerende, som optaget skal reduceres med.
- Vi har fået en bunden opgave af politikerne. En opgave, som vi ikke har ønsket, men som vi har forsøgt at løse under hensyntagen til, hvad der under omstændighederne vil være bedst for Aalborg Universitet. Vi har derfor ikke blot kørt en grønthøster hen over universitetet, men har baseret løsningen på nogle strategiske valg, siger rektor Per Michael Johansen.
Politikerne har bedt universiteterne tage højde for efterspørgsel på kandidater i deres reduktionsplaner. Beskæftigelse er især en udfordring for humanistiske og visse samfundsvidenskabelige uddannelser.
AAU’s direktion har dog lagt vægt på at bibeholde et stærkt flerfakultært hovedcampus i Aalborg med et bredt udbud af uddannelser på alle hovedområder. Man har derfor besluttet, at reduktionen ikke må berøre humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på hovedcampus i Aalborg, da de allerede er kraftigt beskåret på grund af dimensionering.
Til gengæld lukkes alle otte humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på AAU’s campus i København. Dertil kommer syv tekniske og ingeniørvidenskabelige uddannelser i hovedstaden.
- Nogle vil måske tolke det som et første skridt mod at lukke vores campus i hovedstaden. Det er det bestemt ikke. Nu vælger vi at styrke AAU i København med en skarp profil som et specialiseret STEM-campus med fokus på bæredygtighed og it, siger Per Michael Johansen.
På hovedcampus i Aalborg lukker i alt tre uddannelser, mens en flyttes til Esbjerg, og en flyttes til Hjørring. AAU forhandler i øjeblikket med ministeriet om at oprette en tandlægeuddannelse i Hjørring, ligesom politikerne har pålagt AAU at flytte dele af sin socialrådgiveruddannelse til byen.
Nøgleord
Kontakter
Rektor Per Michael Johansen via presserådgiver Anette Marcher, tlf. 21 20 02 41, e-mail ama@adm.aau.dk eller strategisk chefrådgiver Bo Jeppesen, tlf. 61 40 40 61, e-mail boje@adm.aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.
Forskere opdager biologisk ur i nyfødtes immunsystem23.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning afslører, at nyfødtes immunsystem følger en præcis biologisk tidsplan fra de allerførste timer efter fødslen. Opdagelsen kan på sigt gøre det muligt at spotte sårbare spædbørn tidligere og finde det bedste tidspunkt for vaccination.
Fremtidens cement er levende22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer.
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
