Kraftig regn efter tørke kan give fiskedød

Umiddelbart skulle man tro, at en tørkeramt sø ville have godt af en ordentlig omgang regn, men det er ikke tilfældet. Faktisk kan det være en katastrofe, hvis der kommer for meget regn for hurtigt, viser ny forskning.

Skrækeksemplet er Filsø i Sydvestjylland. I 2018 blev Danmark ramt af ekstrem sommertørke og temperaturerne i maj, juni og juli var 3 grader højere end gennemsnittet for de forudgående 30 år. Samtidig faldt der kun gennemsnitligt 27 mm regn mod 56 mm.

Filsø fik ingen nedbør, før et tordenvejr med kraftig regn drev ind over søen den 28. juli og afleverede 22 mm i løbet af få timer.

Nulstiller et helt økosystem

Der løb enorme mængder vand fra oplandet ud i søen, og med dette vand fulgte enorme mængder organisk materiale fra oplandets jord. Den cocktail førte til massiv fiskedød i søen. Begivenheder som denne kan fuldstændigt nulstille et økosystem, forklarer biolog og lektor Theis Kragh fra Syddansk Universitet.

Efter det kraftige regnskyl blev der fundet 1.203 døde gedder i søen. En måned senere kunne der kun fanges en enkelt gedde. Bestanden er aldrig kommet sig igen, og i år har forskerne udsat 8.000 geddeyngel og 350 kg ynglemodne aborrer for at hjælpe bestandene tilbage igen.

– Og vi kommer til at følge op med mere geddeyngel fremover, siger Theis Kragh.

Hvordan kunne det ske?

Forklaringen på, at kraftigt regnvejr kan føre til fiskedød, er:

Når regnen falder i oplandet og gennem grøfter og drænrør søger mod søen, trækker det masser af let omsætteligt organisk materiale fra jorden med sig. Det er fx bladrester, muld, og delvist nedbrudt organisk materiale.

Når alt dette organiske materiale skylles ud i søen, bliver det et mål for sultne bakterier.

Når bakterierne går i gang med at omsætte det organiske materiale, skal de bruge ilt, og den ilt tager de fra vandet. Dermed bliver der iltsvind i søen, og så dør fiskene.

– Det er ikke kun Filsø, der har oplevet dette, og det vil komme til at ramme andre søer. Hidtil har vi betragtet ekstrem tørke efterfulgt af kraftig regn som en 20- eller 100-årshændelse, men klimaforandringerne er en realitet nu, og vi skal snarere betragte det som en 5- eller 10-års hændelse nu, siger Theis Kragh.

Lignende hændelser har formentlig også ramt åer og vandløb.

– Det er ikke noget, vi har forsket i, men jeg mener, at det kan være med til at forklare, hvorfor der ikke er flere fisk i vandløb, som ellers burde være sunde og indeholde masser af fisk.

Langsommere dræning kan hjælpe

Theis Kragh og hans kolleger er nu i gang med at spore det organiske materiale i Filsø tilbage til dets oprindelsessted i oplandet omkring søen.

– Hvis vi ved hvor det kommer fra – fx hvilken mark eller hede – kan vi arbejde med dræningen af det bestemte område. I øjeblikket er dræningen så effektiv, at det organiske materiale skylles lynhurtigt ud i søen. Hvis man gør dræningen langsommere, vil mere af regnvandet blive optaget af jorden i stedet for at blive skyllet ud i søen, forklarer Theis Kragh.

2019 bød også på varmt vejr og tørke, men der kom dog lidt mere nedbør end i 2018, og Filsø blev ikke udsat for samme fænomen som i 2018.

Theis Kragh står bag det videnskabelige studie, der er offentliggjort i Science of The Total Environment. Medforfatter til studiet er også Kaj Sand-Jensen og andre kolleger fra Københavns Universitet.