Kræftens Bekæmpelse

Kræftramt kokkeelev samler ind til kræftsagen med mad

Del

Den 20-årige kokkeelev Amanda Olivia Frantzen fik for et år siden konstateret skjoldbruskkirtelkræft. I dag er hun erklæret rask og er vendt tilbage til elevpladsen på Restaurant Vedelsborg i Vejle, hvor hun sammen med resten af holdet samler ind til kræftsagen under restaurantfestivalen Spis & Støt.

Kokkeelev Amanda Olivia Frantzen og indehaver af Restaurant Vedelsborg i Vejle, Michael Bøgild. Foto: Heidi Frantzen
Kokkeelev Amanda Olivia Frantzen og indehaver af Restaurant Vedelsborg i Vejle, Michael Bøgild. Foto: Heidi Frantzen

Kokkeelev Amanda Olivia Frantzen er lige fyldt 20 år - dog har hun allerede haft kræft tættere inde på livet end mange andre på hendes alder, da hun for et år siden fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. Det var Amandas veninde, der ved et tilfælde opdagede forandringer på hendes hals.

- Jeg fortalte, at jeg følte en trykken for halsen. Min veninde kigger på mig og siger, at jeg godt nok også har en kæmpe knude på siden af halsen. Jeg havde slet ikke lagt mærke til det, jeg troede bare, at det var mine sener på halsen, siger kokkeeleven.

To operationer

På hospitalet fjernede lægerne først halvdelen af skjoldbruskkirtlen og sendte den til undersøgelse. Da prøven kom tilbage, viste det sig, at det var kræft. Så opererede de også den anden halvdel af skjoldbruskkirtlen væk.

- Jeg er erklæret rask for nogle måneder siden. Jeg kommer til at tage piller resten af livet, men det er en lille pris at betale for at være kræftfri, siger Amanda.

Spis & Støt

På Restaurant Vedelsborg har Amanda oplevet stor støtte fra kollegaer, både under hendes sygdomsforløb og efter at hun er vendt tilbage i arbejde - og heriblandt deltagelsen i projektet Spis & Støt - et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og DinnerBooking, som giver særligt god mening på stedet.

- Med kræft så tæt inde på livet blev jeg virkelig glad, da jeg hørte, vi skal være med i Spis & Støt. Jeg har altid selv samlet ind til velgørenhedsprojekter til andre, som har haft brug for det, siger Amanda, som nu gennem sin madlavning kan være med til at samle ind til andre med kræft.

Spis & Støt foregår fra den 2.-10. juni 2018, hvor 76 toprestauranter landet over byder på en tre-retters menu til en skarp pris på 250 kr. (+billetgebyr).

- Det har været hårdt at vende tilbage til arbejdet. Min krop føles medtaget, efter at jeg har været syg. Heldigvis har mine kollegaer givet mig stor støtte og opbakning, siger Amanda.

Sidste år indsamlede Spis & Støt 650.000 kr. til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Billetter til dette års Spis & Støt kan købes på spisogstøt.dk fra den 30. april.

- - -

Spis & Støt

HVORNÅR: Den 2.-10. juni 2018

HVOR: På 76 restauranter landet over

PRIS: Normal-billet: 250 kr. + billetgebyr | Gourmet-billet: 500 kr. + billetgebyr | Michelin-billet: 750 kr. + billetgebyr

HVOR MEGET STØTTER JEG MED: Normalbillet: 40 kr. | Gourmet-billet: 80 kr. | Michelin-billet: 120 kr.

BILLETSALG ÅBNER: Mandag den 30. april 2018 kl. 10

SITET ÅBNER: Fra mandag den 23. april kan du se restauranter og menuer på spisogstøt.dk

KØB BILLET PÅ: Spisogstøt.dk

Fakta om kræft og Kræftens Bekæmpelse

  • Hver tredje dansker rammes af kræft – seks ud af ti overlever kræft mindst fem år
  • Ca. 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose i dag
  • 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges
  • Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft.
  • Kræftens Bekæmpelse har tre hovedformål: Forskning, forebyggelse og patientstøtte
  • Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige – resten kommer fra danskerne
  • Kræftens Bekæmpelse bidrog i 2016 med 392 mio. kr. til dansk kræftforskning

Fakta om DinnerBooking

DinnerBooking administrerer bookinger for over 900 restauranter og caféer og håndterer over 12 mio. gæster om året. DinnerBooking består af et bookingsystem til restauranter og caféer, restaurantsitet DinnerBooking.com og en booking-app til iPhone, hvor gæster kan booke bord.

- - -

Disse restauranter deltager i Spis & Støt

København/Sjælland

Kokkeriet (750,- kr.)

Era Ora (750,- kr.)

Marchal (750,- kr.)

Stud!o (750,- kr.)

108 (750,- kr.)

Brace (500,- kr.)

Almanak

Asador

Belis Bar

Bøf og Ost

Cap Horn

Christianshavns Færgecafe

Couloir

Feed

Fuego

Hellerup Sejlklub

Huks Fluks

Hummer

Kellerdirk

Koefod

Kompasset

Kost og Mask - Operaen

Krogs

Lalala

I’Altro

L’imperatore

Maven

Mêleé

Mercante

Meyers Spisehus Lyngby

Nyhavn Færgekro

Nørrebro Bryghus

P Eatery

Peder Oxe

Plaza Grill

Radio

Rambla

Reef n’ Beef

Restaurant Bark

Restaurant Ofelia i Skuespilhuset

SALT

San Marco Junior

Skt Petri Restaurant

Spise\Bar nr. 20

Strandmøllekroen

SULT

Søren K

Tight

Zeleste

8 Tallet

Aarhus/Østjylland

Mejeriet (500,- kr.)

Café Faust

Det Glade Vanvid - Kystpromenaden 5

Fedet

Frederiksgade 42

Fru Møllers

Globen Flakket

Hotel Royal - Bistro

Kähler Spisesalon

Skovmøllen

Restaurant ET

Retour Aarhus

Spiselauget

Unico

Vestergade 51

Odense/Fyn

Vår (500,-kr.)

The Balcony (500,- kr.)

Aro

Cro’n

Kok & Vin

Kongens Have

Noé Vinbar

Nordatlanten

Olivia Brasserie

Øvrige Danmark

Huset Blom, Sønderborg

Musikkens Spisehus, Aalborg

Restaurant Vedelsborg, Vejle

Kontakter

Kræftens Bekæmpelse
Projektleder Sara Haugesen
Tlf. 2296 0746, email: saha@cancer.dk

DinnerBooking
PR Ansvarlig Laura Madsen
Tlf. 8820 2735, email: lma@dinnerbooking.com

Billeder

Kokkeelev Amanda Olivia Frantzen og indehaver af Restaurant Vedelsborg i Vejle, Michael Bøgild. Foto: Heidi Frantzen
Kokkeelev Amanda Olivia Frantzen og indehaver af Restaurant Vedelsborg i Vejle, Michael Bøgild. Foto: Heidi Frantzen
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Ny stor undersøgelse kortlægger senfølger hos overlevere efter kræft i ungdommen29.6.2018 17:06pressemeddelelse

Behandling af kræft bliver hele tiden bedre, og flere overlever sygdommen. Derfor bliver det mere og mere vigtigt at have fokus på, hvordan man får et godt liv efter sygdommen. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse kortlægger nu, i den største undersøgelse af sin slags til dato, hvilke senfølger tidligere kræftpatienter har risiko for at få i form af sygdomme der rammer kroppens hormonsystemer. Det er viden som kan bruges til at opdage senfølgerne tidligt og måske mindske omfanget.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum