Kræftpatienter tager ekstra corona-forholdsregler uden om lægen
’Jeg er bange for at blive smittet, for vaccinerne giver jo ikke 100 % beskyttelse. Jeg er meget skadet og har mange senfølger af den kræftbehandling jeg har fået’
’Jeg ved ikke, om mit immunforsvar kan klare mere sygdom’
’Ingen tager hensyn mere, der er smitte, selvom mange er vaccinerede’
Medmindre en læge særligt har anbefalet det, kan færdigvaccinerede kræftpatienter have en hverdag uden at tage særlige forholdsregler i det genåbnede samfund.
Men selvom alle restriktioner er væk, og mange tusinder er corona-vaccineret, er hverdagen ikke vendt tilbage for alle kræftpatienter. Det viser en ny brugerpanelsundersøgelse blandt 301 kræftpatienter i behandling eller med nylig afsluttet behandling.
Her svarer 3 ud af 4 kræftpatienter, at de selv vælger at tage ekstra forholdsregler i det genåbnede samfund fx: mundbind, holder afstand, begrænser ophold i det offentlige rum, fysisk kontakt eller begrænser indkøb i fysiske butikker.
Corona fylder stadig meget
Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, tyder det på, at kræftpatienter holder sig tilbage i det genåbnede samfund.
Det er Marie Lawætz – leder på Kræftens Bekæmpelses telefoniske rådgivning - 'Kræftlinjen' – ikke overrasket over.
- Jeg forstår godt, hvis kræftpatienterne tager de her forbehold og passer ekstra godt på sig selv. Vi står i et samfund, hvor der stadig er smitte. Og vi står i en situation, som vi aldrig har stået i før, med efterdønningerne af en pandemi. Corona fylder stadig meget i pressen og i de sårbare gruppers bevidsthed, siger Marie Lawætz.
Mange vælger især at begrænse færdsel på steder med mange mennesker (38 procent) og fysisk kontakt som fx kram og håndtryk (49 procent), viser tallene.
Men selvom kræftpatienternes reaktioner er naturlige og forståelige, så skal de alligevel være opmærksomme på, om det går ud over livskvaliteten, siger Marie Lawætz.
Pas på livskvaliteten
- Følg myndighedernes smitteforebyggende råd – og lægens anbefalinger. Gør man mere end det, så kan man overveje om de ekstra forholdsregler er nødvendige – og hvad det betyder for den samlede livskvalitet. Fx kan det være man ikke går i biografen, på restaurant, til større fester, deltager i fællesskaber mv. Det kan i sidste ende betyde forringet livskvalitet, som jeg også synes, man skal tage hensyn til. Hvis man er i tvivl om hvordan, så tal med egen læge, siger Marie Lawætz.
----
Undersøgelsens hovedresultater
Disse forholdsregler tager man, selvom man ikke har fået dem pålagt af lægen:
- 21 procent begrænser brug af offentlig transport
- 22 procent begrænser antallet af mennesker, man mødes med fysisk
- 38 procent begrænser at færdes på steder med mange mennesker
- 49 procent begrænser fysisk kontakt, fx kram eller håndtryk
- 54 procent angiver, at de som kræftpatient 'i nogen grad' føler sig trygge i det genåbnede samfund
- 35 procent angtiver, at de som kræftpatient 'i høj grad' føler sig trygge i det genåbnede samfund
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressetelefon:
3525 7400
Vedhæftede filer
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum