Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris går til forskning i hjernekræft

Del

Petra Hamerlik er årets modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris. Hun får prisen på 75.000 kr. for at gøre en særlig indsats inden for forskning i hjernekræft.

Kræftforsker Petra Hamerlik. Fotograf: Kenneth Møller
Kræftforsker Petra Hamerlik. Fotograf: Kenneth Møller

Mange forskere har deres arbejde som en passion og en hjertesag. For årets modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris, Petra Hamerlik, er der også en personlig motivation bag hendes valg af karriere:

Hendes forskning er rettet mod en af de mest livstruende former for kræft – hjernekræft af typen glioblastom. Det er en sygdom som Petra Hamerlik selv har haft tæt inde på livet, da hendes far blev ramt af sygdommen, da Petra var 12 år gammel.

– At opleve min far blive syg og dø af hjernekræft er min motivation for at forske i sygdommen med det mål at finde en kur, siger Petra Hamerlik.

I dag er Petra Hamerlik 36 år, og leder forskningsgruppen ”Hjernetumorbiologi” hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Forskning til gavn for patienterne

Glioblastom er stadig den dag i dag vanskelig at behandle, blandt andet fordi kræften ofte vender tilbage og bliver modstandsdygtig overfor de behandlinger, man har. Petra Hamerlik forsker derfor blandt andet i, hvorfor kræftcellerne bliver modstandsdygtige. Et andet område, hun og hendes medarbejdere har fokus på, er at finde nye og mere effektive behandlinger.

Arbejdet har blandt andet ført til viden om, hvordan en analyse af kræftcellernes gener kan vise vej til hvilken behandling, der vil være den mest effektive. Petra Hamerlik og hendes kolleger har også peget på, hvordan medicin, der er godkendt til andre typer kræft, måske kan være effektive som behandling mod glioblastom.

Petra Hamerliks arbejde foregår både i laboratoriet, hvor kræftcellerne studeres for at afsløre deres svagheder, og i klinikken hos patienterne. Petra Hamerlik har et tæt samarbejde med læger på Rigshospitalet, og det sikrer, at arbejdet i laboratoriet har fokus på de problemstillinger, der er mest relevante for patienterne, og at de nye fund fra laboratoriet hurtigt kan komme patienterne til gavn.

Samarbejdet har også ført til oprettelsen af den første danske hjernetumor-biobank, hvor der findes prøver af vævet fra de hjernetumorer, der bliver opereret ud. Fordi hjernekræft – heldigvis – er en relativt sjældent sygdom, kan det være vanskeligt for forskerne at skaffe prøver og viden nok om tilstrækkeligt mange patienter til at få sikre forskningsresultater. Ved at sikre en systematisk indsamling af viden og prøver i biobanken kan det gavne forskningen mange år frem.

En stor anerkendelse

For Petra Hamerlik er det en stor ære at modtage Juniorforskerprisen:

– Helt grundlæggende betyder det, at jeg har gjort mit arbejde godt, og det betyder meget for mig, siger Petra Hamerlik.

Pengene, der følger med Juniorforskerprisen, skal deles med medarbejderne i Petra Hamerliks forskningsgruppe:

– Pengene giver mulighed for, at jeg og mine medarbejdere kan deltage i en international konference om forskning i hjernekræft senere på året. Ved at mødes med kolleger fra andre lande får vi mulighed for at diskutere vores resultater og forskning og få adgang til ny viden, der kan fremme vores arbejde, siger Petra Hamerlik.

Petra Hamerlik – Blå bog

Født 2. Oktober 1981 i Zvolen i Slovakiet.

Tog sin ph.d.-uddannelse ved Palacky Universtiy Olomouc i Tjekkiet inden hun fik en stilling som postdoc ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i forskningsenheden Genomintegritet. Forskningsophold ved the Cleveland Clinic i USA og blev udnævnt til juniorgruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i 2013.

Petra Hamerlik har publiceret resultater i adskillige anerkendte tidsskrifter, og hun har modtaget adskillige priser for sit arbejde. Blandt andre Sapere Aude – Ung Eliteforsker fra Det Frie Forskningsråd (2012), The Goodwill Envoy Slovakia Award fra det Slovakiske udenrigsministerium (2016) og Novo Nordisk Hallas-Møller Investigator Award (2017). Herudover er hun yderst aktiv i uddannelsen af yngre og talentfulde forskere og i at styrke samarbejdet blandt forskere indenfor hjernetumorbiologi. Blandt andet organiserer hun det årlige Joint Brain Tumor Meeting for forskere indenfor feltet.

Petra Hamerlik bor i København med sin datter.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsrådgiver Mette Vinter Weber, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk

Billeder

Kræftforsker Petra Hamerlik. Fotograf: Kenneth Møller
Kræftforsker Petra Hamerlik. Fotograf: Kenneth Møller
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Om juniorforskerprisen
Prisen som årets Juniorforsker uddeles hvert år på Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde i Kolding. Kandidater bedømmes af et uafhængigt videnskabeligt udvalg, som vælger op til to modtagere. Med prisen følger 75.000 kr, som kan bruges til konferencer eller forskningsophold i udlandet, eller til indkøb af udstyr til forskningen.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Brun for enhver pris: 6 ud af 10 unge solariebrugere ved godt, at deres solarieforbrug kan give kræft2.10.2018 06:00pressemeddelelse

Solariebrug er kræftfremkaldende, og jo yngre du er, jo farligere er det. Men hvis vi vil have unge til at lade være med at gå i solarium, er det ikke nok at fortælle dem, at det er sundhedsskadeligt. Det ved de fleste nemlig godt, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Solkampagnen efterlyser fokus på, at modermærkekræft er en meget alvorlig sygdom

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum